Etiketter

Min mor har sendt mig de lækreste hjemmelavede hjemmesutter og fra nu af sætter både min mor og jeg dette smarte mærke “made by hanghoej” på alle vores kreative kreationer. Det vævede bånd kan forresten bestilles på www.ikastetiket.dk. Continue reading

Noget om rækker og kolonner…

Jeg er gået i gang med at strikke den her sag fra Veera. Jeg er gået to pindestørrelser ned og strikker nu på 2,5 (!) – mine masker passer i længden, men ikke i højden. Skyldes det virkelig alene garnet? Findes der noget garn, der giver længere, men ikke bredere masker?

Jeg kan virkelig ikke rigtig forstå, at det skulle være garnet. Hvordan i al verden lader det sig gøre?

Mønsteret er OK – men jeg har lavet et ‘cheat sheet’ da jeg synes det er nemt at blive tabt i rækkerne. Hvis jeg havde lavet mønsteret – så ville jeg have ladet sådan et følge med!

Jeg er bare gået lidt i stå med projektet p.g.a. en brandvabel på venstre pegefinger, der skyldes strikkeiver.

Strik

Jeg har strikket på en dejlig cardigan fra Gudrun Johnston i et års tid. Eller det burde jeg have gjort. Faktum er, at det projekt døde engang i det tidlige forår…. og så har det bare ligget der og hånet mig. Helt vildt meget. Fordi jeg er gået i stå i indtagninger til hhv. forstykker og ryg. Hvem vil overtage? Jeg giver en kop kaffe.

Jeg vil godt overtage-tilbage-igen når du når til ærmerne. Det er de dersens skide (det er mit websted, jeg må gerne bande) indtagninger på hver række jeg bare slet ikke kan have i mit hoved og koncentrere mig om at strikke på samme tid. Jeg har faktisk forsøgt at tegne det og “visualisere mig vej til målet”. Det er – som du nok kan regne ud – ikke gået så godt.

Jeg har vildt meget lyst til at starte på et nyt strikkeprojekt. Retriller. 70’er. Effektgarn. Vest med ekstra længde. Se! Der var noget, der kunne motivere mig.

Nå. Ja. Strikkeprojekt billigt til salg. Jeg er træt af, at jeg ikke kan tage mig sammen til at gøre det færdigt.

 

Gæsteblogger

Mens der har været ganske stille her på bloggen – og foran min symaskine – har jeg nydt godt af andre bloggeres kreativitet. Tak for det!

I sidste uge begyndte Marina at spørge efter gæstebloggere fordi hun får lidt travlt det næste stykke tid. Og selvom jeg ikke har været så produktiv her det sidste stykke tid, så kunne jeg alligevel ikke dy mig for at sende noget Dansk/Tysk sy-glæde til staterne. Så hop over til Marina og læs mit seneste indlæg – på engelsk godt nok.

Kjole på tværs

Jeg får ikke syet noget lige for tiden. Altså, ingenting. Ikke engang det tæppe, jeg har lovet min lillebror at reparere. Tæppet er patchwork med lilla kant, som han fik i julegave af mig på et tidspunkt. Hjemmelavet naturligvis… det er gået lidt op i en af sømmene og skal kun have tre små sting…. Men det er åbenbart en anelse uoverskueligt når man står midt i dataindsamling på arbejde… Nuvel. Så graver vi bare frem fra gemmerne…
Kjolen herunder er mit første projekt på tværs. På tværs af trådretningen, forstås. Det er Burda 7949, som jeg har kigget på rigtig, rigtig mange gange. Og jeg vil gerne have lov at anbefale mønsteret på det varmeste – det er så fint.

Jeg syede en prøvemodel af toppen i lærred og fandt ud af, at jeg måtte forlænge overstykket med godt 6 cm. Det er der ikke noget nyt i – det har jeg altid gjort, men på slump. Men da denne kjole er uden ærmer var det ikke nok at korrigere længden af overstykket – det resulterede nemlig i gabende ærmegab. De posede bagtil og jeg måtte hitte på, hvordan jeg skulle rette det. Tidligere havde jeg – med dårligt resultat – korrigeret skuldersømmen, til ærmet sad stramt. Efter en del research kan jeg nu rapportere, at det ikke er sådan. Hvis ærmegabene gaber (haha) så er det sandsynligvis din sidesøm, der skal rettes til og den skal være lodret.  Lodret, jeg kan bedre lide perpendiculaire (tæt på det engelske perpendicular) – måske fordi det for mig understreger, at linjen skal være helt ret – med andre ord; sømmen må ikke være belastet (f.eks. over brystet).

Men skal vi ikke bare sige, at jeg holder mig til almindeligt dansk? Altså, lodrette ærmesømme. Tjek! Og så er et godt tip til det rette ærme, at man altid skal sørge for, at det sidder tæt og ikke er skåret for dybt. Det er kontra intuitivt, men rigtigt.

Syskasse

Hvad var det nu, jeg skulle bruge en mere til?

20111013-114536.jpg

Jeg kom nemlig til at købe den her, da jeg faldt over den til 75 kr. i KK Nål og Tråd.

Har du mere end en? Og hvad bruger du dem til?

Hestehårsbånd

Så har jeg fået fingre i hestehårsbånd! Ikke af hestehår, men af vaske ægte nylon. På billedet herunder, har jeg illustreret hvordan man kan arbejde med det. Snoren i venstre side ligger i små “løkker” som man kan fange  og trække i. Dermed strækkes hestehårsbåndet i en let bue. Ligesom når man damper skråbånd for at forberede det inden man syer det på en buet søm.

Det skal bruges til en cirkelnederdel.

20110922-065728.jpg

Det elegante ved hestehårsbånd er deres evne til at skabe ‘krop’ i beklædning. Det kan også bruges (altså ikke i den smalle version vist herover) som afstivning af hatteskygger, eller i ærmerne på en jakke. Til sidstenævnte vil jeg dog klart foretrække ærmefisk, da de giver runding i ærmekuplen.

Hestehårsbånd – som her – i nylon er vaskemaskine-venlige, da de retter sig ud efter vask. I opsømmen på en rundskåren nederdel vil de fungere lidt ligesom en mini-krinoline eller petticoat. Effekten er langt fra ligeså kraftig, men den ekstra vidde et hestehårsbånd tilføjer er ikke at fornægte.

Hvis du sidder og tænker “Ihhh… Jeg vil også have hestehårsbånd” så smid mig en mail – jeg kunne godt tænke mig at samle en liste over ligesindede, der vil være med på at handle hjem fra udlandet fra tid til anden. Jeg har allerede et par ting, jeg kigger efter – men ikke har lykkedes at finde endnu.

Bl.a. leder jeg efter en fransk lineal – måske bedre kendt som skøjtelineal – men jeg vil gerne have en fransk lineal, der samtidig også har en ret side. På ‘amerikansk’ er den bedre kendt som The Square and Curve Ruler. Men jeg er tilbøjelig til at nøjes med en almindelig skøjtelineal, hvis jeg kan finde en med noget ‘sjæl’.

Jeg kan godt lide, at mine sy-ting har sjæl og foretrækker næsten brugt, fremfor nyt… Selvfølgelig ikke med nåle! Faktisk er jeg lidt træt af, at jeg på et tidspunkt fik en gammel syæske med nåle i og kom til at blande dem sammen med mine ‘nye’. Nu får jeg fra tid til anden fat i en rigtig slidt nål, der prikker hul i mit stof. Så jeg er igang med en udrensning af stumpe, knækkede og bøjede nåle.

Jeg skal også have nogle sy-bøger fra amazon.com – så hvis du også mangler sådan nogen – så smid en mail. Jeg kan stå for fælles bestilling og så deler vi portoen – bøger kan så afhentes hos mig efter aftale.

Afslutning af tittebånd

Anna fra bloggen LaRaLiL har lavet en vejledning til at sy et junior-sengesæt med tittebånd. Og jeg kunne ikke dy mig for at kommentere, at der findes en anden måde at afslutte tittebånd/piping på. Min skriftlige forklaring kom til kort – og hvad andet må så ske, end at man selvfølgelig står ved sin forklaring: nu i ord og billeder.

Jeg havde ikke tittebånd og har derfor lige hurtigt lavet mit eget. Hvis dit ikke ser sådan ud, behøver du ikke bekymre dig – proceduren er det samme. Faktisk er det vist kun godt, hvis dit ikke ser ligesådan ud – for mit er lidt noget sjusk :-)

For at kunne lave en mindre synlig afslutning på tittebåndet kræves at man starter og slutter på en langside – og altså ikke i et hjørne som i Annas vejledning. Hold igen med stikningenerne ca. 2 cm i hver ende (!)

20111003-125814.jpg

Når du har syet tittebåndet fast rundt om emnet (f.eks. dit sengesæt), så skal du klippe den ene ende af, så den lapper 2 cm over den anden.

20111003-125822.jpg

Nu skal du pille tittebåndet op, så du blotlægger snoren. Snoren skal afkortes i forhold til det omgivende stof. Den skal ikke “løbe dobbelt” i tittebåndet, da det vil være for synligt. Samtidig skal den heller ikke være for kort, da det kan gøre tittebåndet “fladt” i den ene side… Så det kræver lige lidt øvelse at finde den rigtige længde at korte den af i: Ikke for meget, ikke for lidt. DU SKAL IKKE KLIPPE I STOFFET!!!

20111003-125829.jpg

Nu har jeg kortet snoren af og lavet et ombuk på det resterende stof. Snoren skubbes tilbage på plads og ind i løbegangen til den anden snor. Føl efter om der er “for stort” overlap.

20111003-125837.jpg

Det er sådan her det skal se ud. Nu skal du bare sy tittebåndet fast, som havde det aldrig set anderledes ud.

Nu følger du så bare Annas vejledning færdig med monteringen af det andet stoflag. Og så…

20111003-125843.jpg

Voila! -sådan ser afslutningen ud midt på. Nu er tittebåndet “rundt” i alle kanter og samlingen sidder på midten. Den er selvfølgelig ikke usynlig – men mindre synlig forhåbentlig. Nu kan du så lave din pyntestikningen (topstitch) for at gøre resultatet endnu flottere.

Nu sidder jeg så med en kæmpe trang til at sy ting med piping. Og til at købe mig en tittekantsfod til min brother. Men ærlig talt – det sidste har jeg jo altid lyst til. Kan man få for meget sytilbehør? Nej!

Mistede knapper

Nogen gange opdager man, at selv de simpleste teknikker i ens sy-repetorie, kan forbedres. Et eksempel er f.eks. at skifte knapper, når de eksisterende har valgt af springe af.

Den her cardigan har manglet en knap i lang tid. Men der fulgte ikke en matchende knap med til trøjen  – så jeg gik i gemmerne og fandt en blå knap, der næsten matchede i farve og  størrelse. Men det ville se aldeles ufikst ud at sætte den uens knap ind midt på brystet.

20110925-095317.jpg 20110925-095323.jpg

Så hvad gør man? Man flytter da den nederste knap op midt på (hvor knappen var røget af), og placerer den uens knap nederst. Ta-da. Det ser næsten ud som om, det er meningen.

(Cardi’en er en Braves-trøje fra min tid i Atlanta, GA for 10+ år siden)

Det er altså smart. Og det er det fede ved syning – man kan praktisere kaizen i det uendelige, for der er altid plads til forbedringer. F.eks. ville næste skridt til forbedring være at skifte alle knapperne – men som enhver god økonom, må jeg jo vægte cost-benefit betragtninger: både i prisen på knapper, men også i tid.

Det her tog 5 minutter og kunne klares mens jeg plejer hovedpine og svimmelhed på sofaen.

Syskole: Rigilene eller spiralstivere?

Jeg tyvstarter på les lanciers-sæsonen i denne udgave af syskolen. For skal du sy din egen lancierskjole, så skal du snart igang :) – du kan jo evt. melde dig til det her FOF kursus i konstruktion af grundmønstre.

Hvis du skal sy et korset eller et corsage, skal du vælge hvordan du vil afstive konstruktionen. Der findes to løsninger: rigilenebånd og spiralstivere. Jeg har tilfældigvis begge dele på lager og vil her illustrere forskellen mellem rigeline (et plast produkt) og spiralstivere (et metal produkt). Hvis du aldrig har haft spiralstivere mellem hænderne, så kan det måske være svært at forstå, hvorfor du skal betale det dobbelte for stivere i forhold til rigilene. Men så se lige billederne herunder, der faktisk ret godt illustrer forskellen.

Spiralstivere

20110922-065609.jpg

 

Her knækker jeg spiralstiveren fremad. Hvis spiralstiveren indsættes foran på et corsage, vil det betyde at corsaget bukker i en fin rund bue. Du vil opleve megen “modstand” i stiverne, der vil gøre alt for at holde din figur. Spiralstiverne retter sig selv ud, når du slipper bukket eller tager beklædningen af.

20110922-065615.jpg

 

Her bøjes spiralstiverne til siden. De små spiraler gør, at stiverne følger kroppens dynamik. En sidelæns bøjning giver ikke samme modstand.

20110922-065623.jpg

 

Spiralstivere afslutttes med tilhørende dupsko (husk at købe dem i samme størrelse som dine spiralstivere!). Mine spiralstivere på ovenstående billede er 7mm og mine ender (dupsko) passer til.

20110922-065632.jpg

Spiralstivere syes ind i corsage/corset med tubebånd. Tubebånd er meget tæt vævet og kan holde til mere end f.eks. kantbånd.

 

Rigilene

20110922-065640.jpg

 

Rigilene bånd “holder” knækket og knækket er skarpere end spiralstiverne. Rigilene bånd afrundes ikke med dupsko, men kan brændes let ved åben ild. Vær forsigtig, nylon er yderst brændbart.

20110922-065646.jpg

Rigilenebånd syes i beklædningen med tilhørende “rør-bånd” (jeg melder desværre pas på det rigtige navn).

Sammenligning
Rigilene er mere vaske-venligt end spiralstivere. Så hvis du syer en beklædning, du ønsker at vaske (fremfor at sende på renseri) så bør du måske overveje rigilene. Spiralstivere koster det omtrent det dobbelte af rigilene og er (desværre) svære at skaffe på det danske marked – så det er selvfølgelig også en faktor, når du skal vælge stivere. En anden fordel ved rigilene er, at det er nemmere at sy i – fordi de er lavet af nylon kan man faktisk bare zig-zag’ge ned i dem (men så kan de ikke skiftes!)

Når du syer stivere i (uanset om det er rigilene bånd eller spiralstivere), så lad være med at sy dem helt ud til kanten. Stop en anelse før, så undgår du at de prikker hul i stoffet. Sørg også for at forsegle ender og bånd i enten rigilene-rør eller tubebånd.

Min lanciers kjole fra gymnasiet er syet med rigilene bånd. Det kan måske også ses på ginen, at rigilene båndene er bukket under i brug. Jeg har endnu ikke fundet en metode til at rette dem ud igen. “Knækkede” rigilene prikker så ubehageligt i mellemstykket.