Gæsteblogger

Mens der har været ganske stille her på bloggen – og foran min symaskine – har jeg nydt godt af andre bloggeres kreativitet. Tak for det!

I sidste uge begyndte Marina at spørge efter gæstebloggere fordi hun får lidt travlt det næste stykke tid. Og selvom jeg ikke har været så produktiv her det sidste stykke tid, så kunne jeg alligevel ikke dy mig for at sende noget Dansk/Tysk sy-glæde til staterne. Så hop over til Marina og læs mit seneste indlæg – på engelsk godt nok.

Kjole på tværs

Jeg får ikke syet noget lige for tiden. Altså, ingenting. Ikke engang det tæppe, jeg har lovet min lillebror at reparere. Tæppet er patchwork med lilla kant, som han fik i julegave af mig på et tidspunkt. Hjemmelavet naturligvis… det er gået lidt op i en af sømmene og skal kun have tre små sting…. Men det er åbenbart en anelse uoverskueligt når man står midt i dataindsamling på arbejde… Nuvel. Så graver vi bare frem fra gemmerne…
Kjolen herunder er mit første projekt på tværs. På tværs af trådretningen, forstås. Det er Burda 7949, som jeg har kigget på rigtig, rigtig mange gange. Og jeg vil gerne have lov at anbefale mønsteret på det varmeste – det er så fint.

Jeg syede en prøvemodel af toppen i lærred og fandt ud af, at jeg måtte forlænge overstykket med godt 6 cm. Det er der ikke noget nyt i – det har jeg altid gjort, men på slump. Men da denne kjole er uden ærmer var det ikke nok at korrigere længden af overstykket – det resulterede nemlig i gabende ærmegab. De posede bagtil og jeg måtte hitte på, hvordan jeg skulle rette det. Tidligere havde jeg – med dårligt resultat – korrigeret skuldersømmen, til ærmet sad stramt. Efter en del research kan jeg nu rapportere, at det ikke er sådan. Hvis ærmegabene gaber (haha) så er det sandsynligvis din sidesøm, der skal rettes til og den skal være lodret.  Lodret, jeg kan bedre lide perpendiculaire (tæt på det engelske perpendicular) – måske fordi det for mig understreger, at linjen skal være helt ret – med andre ord; sømmen må ikke være belastet (f.eks. over brystet).

Men skal vi ikke bare sige, at jeg holder mig til almindeligt dansk? Altså, lodrette ærmesømme. Tjek! Og så er et godt tip til det rette ærme, at man altid skal sørge for, at det sidder tæt og ikke er skåret for dybt. Det er kontra intuitivt, men rigtigt.

Syskasse

Hvad var det nu, jeg skulle bruge en mere til?

20111013-114536.jpg

Jeg kom nemlig til at købe den her, da jeg faldt over den til 75 kr. i KK Nål og Tråd.

Har du mere end en? Og hvad bruger du dem til?

Hestehårsbånd

Så har jeg fået fingre i hestehårsbånd! Ikke af hestehår, men af vaske ægte nylon. På billedet herunder, har jeg illustreret hvordan man kan arbejde med det. Snoren i venstre side ligger i små “løkker” som man kan fange  og trække i. Dermed strækkes hestehårsbåndet i en let bue. Ligesom når man damper skråbånd for at forberede det inden man syer det på en buet søm.

Det skal bruges til en cirkelnederdel.

20110922-065728.jpg

Det elegante ved hestehårsbånd er deres evne til at skabe ‘krop’ i beklædning. Det kan også bruges (altså ikke i den smalle version vist herover) som afstivning af hatteskygger, eller i ærmerne på en jakke. Til sidstenævnte vil jeg dog klart foretrække ærmefisk, da de giver runding i ærmekuplen.

Hestehårsbånd – som her – i nylon er vaskemaskine-venlige, da de retter sig ud efter vask. I opsømmen på en rundskåren nederdel vil de fungere lidt ligesom en mini-krinoline eller petticoat. Effekten er langt fra ligeså kraftig, men den ekstra vidde et hestehårsbånd tilføjer er ikke at fornægte.

Hvis du sidder og tænker “Ihhh… Jeg vil også have hestehårsbånd” så smid mig en mail – jeg kunne godt tænke mig at samle en liste over ligesindede, der vil være med på at handle hjem fra udlandet fra tid til anden. Jeg har allerede et par ting, jeg kigger efter – men ikke har lykkedes at finde endnu.

Bl.a. leder jeg efter en fransk lineal – måske bedre kendt som skøjtelineal – men jeg vil gerne have en fransk lineal, der samtidig også har en ret side. På ‘amerikansk’ er den bedre kendt som The Square and Curve Ruler. Men jeg er tilbøjelig til at nøjes med en almindelig skøjtelineal, hvis jeg kan finde en med noget ‘sjæl’.

Jeg kan godt lide, at mine sy-ting har sjæl og foretrækker næsten brugt, fremfor nyt… Selvfølgelig ikke med nåle! Faktisk er jeg lidt træt af, at jeg på et tidspunkt fik en gammel syæske med nåle i og kom til at blande dem sammen med mine ‘nye’. Nu får jeg fra tid til anden fat i en rigtig slidt nål, der prikker hul i mit stof. Så jeg er igang med en udrensning af stumpe, knækkede og bøjede nåle.

Jeg skal også have nogle sy-bøger fra amazon.com – så hvis du også mangler sådan nogen – så smid en mail. Jeg kan stå for fælles bestilling og så deler vi portoen – bøger kan så afhentes hos mig efter aftale.

Afslutning af tittebånd

Anna fra bloggen LaRaLiL har lavet en vejledning til at sy et junior-sengesæt med tittebånd. Og jeg kunne ikke dy mig for at kommentere, at der findes en anden måde at afslutte tittebånd/piping på. Min skriftlige forklaring kom til kort – og hvad andet må så ske, end at man selvfølgelig står ved sin forklaring: nu i ord og billeder.

Jeg havde ikke tittebånd og har derfor lige hurtigt lavet mit eget. Hvis dit ikke ser sådan ud, behøver du ikke bekymre dig – proceduren er det samme. Faktisk er det vist kun godt, hvis dit ikke ser ligesådan ud – for mit er lidt noget sjusk :-)

For at kunne lave en mindre synlig afslutning på tittebåndet kræves at man starter og slutter på en langside – og altså ikke i et hjørne som i Annas vejledning. Hold igen med stikningenerne ca. 2 cm i hver ende (!)

20111003-125814.jpg

Når du har syet tittebåndet fast rundt om emnet (f.eks. dit sengesæt), så skal du klippe den ene ende af, så den lapper 2 cm over den anden.

20111003-125822.jpg

Nu skal du pille tittebåndet op, så du blotlægger snoren. Snoren skal afkortes i forhold til det omgivende stof. Den skal ikke “løbe dobbelt” i tittebåndet, da det vil være for synligt. Samtidig skal den heller ikke være for kort, da det kan gøre tittebåndet “fladt” i den ene side… Så det kræver lige lidt øvelse at finde den rigtige længde at korte den af i: Ikke for meget, ikke for lidt. DU SKAL IKKE KLIPPE I STOFFET!!!

20111003-125829.jpg

Nu har jeg kortet snoren af og lavet et ombuk på det resterende stof. Snoren skubbes tilbage på plads og ind i løbegangen til den anden snor. Føl efter om der er “for stort” overlap.

20111003-125837.jpg

Det er sådan her det skal se ud. Nu skal du bare sy tittebåndet fast, som havde det aldrig set anderledes ud.

Nu følger du så bare Annas vejledning færdig med monteringen af det andet stoflag. Og så…

20111003-125843.jpg

Voila! -sådan ser afslutningen ud midt på. Nu er tittebåndet “rundt” i alle kanter og samlingen sidder på midten. Den er selvfølgelig ikke usynlig – men mindre synlig forhåbentlig. Nu kan du så lave din pyntestikningen (topstitch) for at gøre resultatet endnu flottere.

Nu sidder jeg så med en kæmpe trang til at sy ting med piping. Og til at købe mig en tittekantsfod til min brother. Men ærlig talt – det sidste har jeg jo altid lyst til. Kan man få for meget sytilbehør? Nej!

Mistede knapper

Nogen gange opdager man, at selv de simpleste teknikker i ens sy-repetorie, kan forbedres. Et eksempel er f.eks. at skifte knapper, når de eksisterende har valgt af springe af.

Den her cardigan har manglet en knap i lang tid. Men der fulgte ikke en matchende knap med til trøjen  – så jeg gik i gemmerne og fandt en blå knap, der næsten matchede i farve og  størrelse. Men det ville se aldeles ufikst ud at sætte den uens knap ind midt på brystet.

20110925-095317.jpg 20110925-095323.jpg

Så hvad gør man? Man flytter da den nederste knap op midt på (hvor knappen var røget af), og placerer den uens knap nederst. Ta-da. Det ser næsten ud som om, det er meningen.

(Cardi’en er en Braves-trøje fra min tid i Atlanta, GA for 10+ år siden)

Det er altså smart. Og det er det fede ved syning – man kan praktisere kaizen i det uendelige, for der er altid plads til forbedringer. F.eks. ville næste skridt til forbedring være at skifte alle knapperne – men som enhver god økonom, må jeg jo vægte cost-benefit betragtninger: både i prisen på knapper, men også i tid.

Det her tog 5 minutter og kunne klares mens jeg plejer hovedpine og svimmelhed på sofaen.

Syskole: Rigilene eller spiralstivere?

Jeg tyvstarter på les lanciers-sæsonen i denne udgave af syskolen. For skal du sy din egen lancierskjole, så skal du snart igang :) – du kan jo evt. melde dig til det her FOF kursus i konstruktion af grundmønstre.

Hvis du skal sy et korset eller et corsage, skal du vælge hvordan du vil afstive konstruktionen. Der findes to løsninger: rigilenebånd og spiralstivere. Jeg har tilfældigvis begge dele på lager og vil her illustrere forskellen mellem rigeline (et plast produkt) og spiralstivere (et metal produkt). Hvis du aldrig har haft spiralstivere mellem hænderne, så kan det måske være svært at forstå, hvorfor du skal betale det dobbelte for stivere i forhold til rigilene. Men så se lige billederne herunder, der faktisk ret godt illustrer forskellen.

Spiralstivere

20110922-065609.jpg

 

Her knækker jeg spiralstiveren fremad. Hvis spiralstiveren indsættes foran på et corsage, vil det betyde at corsaget bukker i en fin rund bue. Du vil opleve megen “modstand” i stiverne, der vil gøre alt for at holde din figur. Spiralstiverne retter sig selv ud, når du slipper bukket eller tager beklædningen af.

20110922-065615.jpg

 

Her bøjes spiralstiverne til siden. De små spiraler gør, at stiverne følger kroppens dynamik. En sidelæns bøjning giver ikke samme modstand.

20110922-065623.jpg

 

Spiralstivere afslutttes med tilhørende dupsko (husk at købe dem i samme størrelse som dine spiralstivere!). Mine spiralstivere på ovenstående billede er 7mm og mine ender (dupsko) passer til.

20110922-065632.jpg

Spiralstivere syes ind i corsage/corset med tubebånd. Tubebånd er meget tæt vævet og kan holde til mere end f.eks. kantbånd.

 

Rigilene

20110922-065640.jpg

 

Rigilene bånd “holder” knækket og knækket er skarpere end spiralstiverne. Rigilene bånd afrundes ikke med dupsko, men kan brændes let ved åben ild. Vær forsigtig, nylon er yderst brændbart.

20110922-065646.jpg

Rigilenebånd syes i beklædningen med tilhørende “rør-bånd” (jeg melder desværre pas på det rigtige navn).

Sammenligning
Rigilene er mere vaske-venligt end spiralstivere. Så hvis du syer en beklædning, du ønsker at vaske (fremfor at sende på renseri) så bør du måske overveje rigilene. Spiralstivere koster det omtrent det dobbelte af rigilene og er (desværre) svære at skaffe på det danske marked – så det er selvfølgelig også en faktor, når du skal vælge stivere. En anden fordel ved rigilene er, at det er nemmere at sy i – fordi de er lavet af nylon kan man faktisk bare zig-zag’ge ned i dem (men så kan de ikke skiftes!)

Når du syer stivere i (uanset om det er rigilene bånd eller spiralstivere), så lad være med at sy dem helt ud til kanten. Stop en anelse før, så undgår du at de prikker hul i stoffet. Sørg også for at forsegle ender og bånd i enten rigilene-rør eller tubebånd.

Min lanciers kjole fra gymnasiet er syet med rigilene bånd. Det kan måske også ses på ginen, at rigilene båndene er bukket under i brug. Jeg har endnu ikke fundet en metode til at rette dem ud igen. “Knækkede” rigilene prikker så ubehageligt i mellemstykket.

Syskole: Sjov effekt med rouleauer

Jeg vil vise en sjov lille teknik med rouleauer. Du kan bruge rouleauer til mange ting, men det mest normale er knaplukninger (som  f.eks. i mit skjorteprojekt) eller som spaghetti-stropper i fest -og sommerkjoler. Til denne syskole skal du bruge ca. 1 meter færdig rouleau og et stykke stof af passende størrelse (f.eks. 50cm*50 cm).

20110912-062444.jpg

 

Jeg vil lave et lille billede med rouleaubånd. Det pynter rigtig fint på nederdele eller børnetøj. I dette eksempel vil jeg lave en g-nøgle. Det giver mig muligheden for at vise hvordan man kan lave skarpe hjørner og bløde buer med rouleauerne. Først tegner jeg g-nøglen på mit stof med skrædderkridt (du kan også printe din tegning på computeren og overføre den med kalkerpapir og spore).

20110912-062458.jpg

 

Når du har tegnet dit motiv op er det tid til at placere rouleauen ovenpå. Jeg har sat den forsigtigt fast med nåle for at vurdere om jeg havde længde nok – du kan også sy rouleauen direkte på motivet uden at sætte den fast med nåle først. Det er op til dig og din vurdering af, hvor sikker du er med nålen.

20110912-062505.jpg

 

I det skarpe hjørne øverst på g-nøglen har jeg foldet rouleauen over. Dernæst er det bare at sy midt i rouleauen fra start til slut.

20110912-062513.jpg

Sådan ser det færdige resultat ud efter strygning. God fornøjelse!

 

Her er et par ideer til, hvordan du ellers kan bruge rouleau-tegninger:

Sy direkte på vandopløselig vlies. Ved at lave et tæt mønster direkte oven på vandopløslig vlies kan du få et form for “grov blonde”, der f.eks. kan bruges som indsatser og mellemværk. Eller hvad med et par pynte-lommer?

I kombination med applikationer. Hvad med at bruge rouleautegninger sammen med applikationer på en børnejakke – på den måde kan du måske bruge den lille purks egen tegninger.

Syskole: Syning for begyndere

Det her indlæg er ikke en syskole som de andre. Du kommer ikke til at lære en bestemt teknik –  i stedet kan du som begynder-syerske M/K spare en masse tid ved at tage disse sandheder til dig – nu hellere end senere. Dermed kan du spare dig en masse ærgelser og få større glæde ud af det du syr. ‘Sandhederne’ er baseret på egen erfaring – så måske passer de ikke helt til dig og du vil sikkert også gøre dig dine egne erfaringer: som når det kommer til stykket, betyder meget, meget mere end noget du kan læse dig til..

Det første tip er, skift nålen på maskinen efter hvert projekt. På den måde undgår du, at du pludselig er igang med at sy et tyndere stof. Hvis nålen er slidt og stoffet tyndt, vil du ofte efter endt arbejde, opleve at sømmene er ekstra synlige, fordi nålen har punkteret et større end nødvendigt hul i stoffet. Og mens vi er ved nålene, så brug altid de k0rrekte nåle. Jersey nålen er en “all-around” nål til overlock, men det er den ikke til din stikkestingsmaskine! Jerseynålen skal kun bruges når du vil sy i jersey stof. Jersey nålen sørger for at de elastiske tråde i jerseystoffet ikke springer og giver en grim søm. Det sker fordi jersey nålen har en rundet spids (den er stadig spids, så ikke noget med at prikteste tommelfingeren).

Lav altid en sytest, en strygetest og aller helst en prøvemodel. At have dårlige tålmodighed er den største årsag til sy-mæssige ærgelser. Skal du sy i farvet stof, så prøv altid at lave en zig-zag på retten i en stofprøve. Tag den med ud i lyset og bestem dig for om du synes tråden passer – hvis ikke, så køb ny tråd! Lav altid en strygetest. Krøller stoffet under strygejernet ved for høj varme? Smelter dit vlies? Prøv det inden du bekriger dit syprojekt. Skal du sy noget kropsnært? En ny teknik for første gang? Sy en prøvemodel i stout eller billigt stof, der svarer til det, du vil sy i. Du vil lære meget under vejs.

Spræt op. Da jeg startede med at sy havde jeg en tilbøjelighed til at sige “pyt” når jeg havde syet forkert. Jeg opfattede det som en kreativ udfordring at lappe på, eller få det til at se ud som om, at en syfejl var meningen. Det er det ikke. Det er en fejl og den skal laves om. Vær ikke bange for at sætte dig ned med opsprætternålen. Men gør det, når du er kølet af og klar i hovedet – ikke i vrede og vildskab. Du skal jo være forsigtig, så du ikke splitter stoffet ad.

Lad det ligge – men på det rette tidspunkt. Bliv ikke forhippet på at få noget færdig inden en deadline. Det er aldrig til at regne ud, hvor lang tid et syprojekt tager. Det står ikke på mønstrene og det er også meget individuelt hvor fast man træder på pedalen. Så vær forberedt på at ligge syprojektet fra dig – også nogen gange i længere tid af gangen, men sørg for at du er nået til et tidspunkt, hvor det er nemt at gå til igen. Ellers er der større risiko for at projektet strander. Har du svært ved at sy lynlåse i, så skal det ikke være det “sidste, der lige mangler”. Har dy syet kraven skævt på, skal du heller ikke ligge det fra dig, når det første du skal igang med er at sprætte op (hvis du altså ikke kan lide det!). Tænk dig om og balancer din tid, så projekterne altid er lige dele sjov og udfordring – hver gang du sætter dig foran maskinen.

‘Øvede’ må gerne tilføje deres egne, velmenende råd herunder.

Oprydning

Da jeg flyttede ind i lejligheden (for ca. 2 år siden) fik jeg en gammel dragkiste af min faster. Kisten havde været malet i en meget mørk blå og havde senere været forsøgt afsyret uden ret meget held: den blå farve var sunket ind i træet og havde misfarvet træet. Hængslerne var helt rustne og knirkede når man brugte dem. Tidens tand havde sat sig på kisten og flere slag og sprækker gjorde den – sammen med misfarvningerne – temmelig trist at se på. Jeg besluttede mig for at male kisten igen og afmontere greb og lås. Greb og lås røg i eddike og efter få timer var de rustfrie – for at undgå, at de ville ruste igen ved kontakt med ilten i luften gav jeg dem et tykt lag lak. Efter første lag sleb jeg dem med sandpapir og så fik de engang mere – grebene blev påmonteret i de gamle huller med nye skruer efter kisten havde tørret i en måned. På den måde var jeg sikker på, at malingen var gennemhærdet. Den udvendige farve er en variant af lime, der hælder lidt til den gule side. Indvendig er kisten en mørk lilla.

Kisten er ikke voldsomt stor, men kunne rumme hele mit stoflager, da jeg fik den. Det kunne den så pludselig ikke mere – for lige så straks jeg fik bakset alt ned i kisten begyndte den lige så stille at ulme og langsomt eksploderede både stoflager og syartikler ud i hele lejligheden. End ikke soveværelset har set sig fri for sy(g)dommen – halvfærdige projekter har til tider sneget sig ind i klædeskabet for at gøre plads til flere halvfærdige projekter i (sy)stuen.

Nu har jeg så ryddet op i den. Og det kan nææææsten være der igen. Jeg har nemlig et problem: Jeg har købt en masse prøvelærred fordi bomuldspriserne lige var steget og jeg fandt en rulle med “gammel pris”. Det fylder allerhelvedes meget i den kiste: Hvordan opbevarer du dit prøvestof?

Jeg fandt også et gammel galla projekt fra en sort/hvid fest i danse-regi (~4 års tiden siden). Den røg altså ud – nu har jeg haft fat i den jeg-ved-ikke-hvor-mange-gange og tænkt “NU bliver den færdig”. Men ak. Og så må jeg sande at mine evner eller mit niveau af perfektionisme har udviklet sig noget siden da. Så jeg var ikke videre begejstret for finnishen i kjolen – sikke en sjuskedorte, jeg var dengang.

Jeg kurerede selvfølgelig min ærgelse over, at måtte smide kjolen ud ved at købe stof til en ny – hvad ellers?