Syskole: Rigilene eller spiralstivere?

Jeg tyvstarter på les lanciers-sæsonen i denne udgave af syskolen. For skal du sy din egen lancierskjole, så skal du snart igang :) – du kan jo evt. melde dig til det her FOF kursus i konstruktion af grundmønstre.

Hvis du skal sy et korset eller et corsage, skal du vælge hvordan du vil afstive konstruktionen. Der findes to løsninger: rigilenebånd og spiralstivere. Jeg har tilfældigvis begge dele på lager og vil her illustrere forskellen mellem rigeline (et plast produkt) og spiralstivere (et metal produkt). Hvis du aldrig har haft spiralstivere mellem hænderne, så kan det måske være svært at forstå, hvorfor du skal betale det dobbelte for stivere i forhold til rigilene. Men så se lige billederne herunder, der faktisk ret godt illustrer forskellen.

Spiralstivere

20110922-065609.jpg

 

Her knækker jeg spiralstiveren fremad. Hvis spiralstiveren indsættes foran på et corsage, vil det betyde at corsaget bukker i en fin rund bue. Du vil opleve megen “modstand” i stiverne, der vil gøre alt for at holde din figur. Spiralstiverne retter sig selv ud, når du slipper bukket eller tager beklædningen af.

20110922-065615.jpg

 

Her bøjes spiralstiverne til siden. De små spiraler gør, at stiverne følger kroppens dynamik. En sidelæns bøjning giver ikke samme modstand.

20110922-065623.jpg

 

Spiralstivere afslutttes med tilhørende dupsko (husk at købe dem i samme størrelse som dine spiralstivere!). Mine spiralstivere på ovenstående billede er 7mm og mine ender (dupsko) passer til.

20110922-065632.jpg

Spiralstivere syes ind i corsage/corset med tubebånd. Tubebånd er meget tæt vævet og kan holde til mere end f.eks. kantbånd.

 

Rigilene

20110922-065640.jpg

 

Rigilene bånd “holder” knækket og knækket er skarpere end spiralstiverne. Rigilene bånd afrundes ikke med dupsko, men kan brændes let ved åben ild. Vær forsigtig, nylon er yderst brændbart.

20110922-065646.jpg

Rigilenebånd syes i beklædningen med tilhørende “rør-bånd” (jeg melder desværre pas på det rigtige navn).

Sammenligning
Rigilene er mere vaske-venligt end spiralstivere. Så hvis du syer en beklædning, du ønsker at vaske (fremfor at sende på renseri) så bør du måske overveje rigilene. Spiralstivere koster det omtrent det dobbelte af rigilene og er (desværre) svære at skaffe på det danske marked – så det er selvfølgelig også en faktor, når du skal vælge stivere. En anden fordel ved rigilene er, at det er nemmere at sy i – fordi de er lavet af nylon kan man faktisk bare zig-zag’ge ned i dem (men så kan de ikke skiftes!)

Når du syer stivere i (uanset om det er rigilene bånd eller spiralstivere), så lad være med at sy dem helt ud til kanten. Stop en anelse før, så undgår du at de prikker hul i stoffet. Sørg også for at forsegle ender og bånd i enten rigilene-rør eller tubebånd.

Min lanciers kjole fra gymnasiet er syet med rigilene bånd. Det kan måske også ses på ginen, at rigilene båndene er bukket under i brug. Jeg har endnu ikke fundet en metode til at rette dem ud igen. “Knækkede” rigilene prikker så ubehageligt i mellemstykket.

Syskole: Sjov effekt med rouleauer

Jeg vil vise en sjov lille teknik med rouleauer. Du kan bruge rouleauer til mange ting, men det mest normale er knaplukninger (som  f.eks. i mit skjorteprojekt) eller som spaghetti-stropper i fest -og sommerkjoler. Til denne syskole skal du bruge ca. 1 meter færdig rouleau og et stykke stof af passende størrelse (f.eks. 50cm*50 cm).

20110912-062444.jpg

 

Jeg vil lave et lille billede med rouleaubånd. Det pynter rigtig fint på nederdele eller børnetøj. I dette eksempel vil jeg lave en g-nøgle. Det giver mig muligheden for at vise hvordan man kan lave skarpe hjørner og bløde buer med rouleauerne. Først tegner jeg g-nøglen på mit stof med skrædderkridt (du kan også printe din tegning på computeren og overføre den med kalkerpapir og spore).

20110912-062458.jpg

 

Når du har tegnet dit motiv op er det tid til at placere rouleauen ovenpå. Jeg har sat den forsigtigt fast med nåle for at vurdere om jeg havde længde nok – du kan også sy rouleauen direkte på motivet uden at sætte den fast med nåle først. Det er op til dig og din vurdering af, hvor sikker du er med nålen.

20110912-062505.jpg

 

I det skarpe hjørne øverst på g-nøglen har jeg foldet rouleauen over. Dernæst er det bare at sy midt i rouleauen fra start til slut.

20110912-062513.jpg

Sådan ser det færdige resultat ud efter strygning. God fornøjelse!

 

Her er et par ideer til, hvordan du ellers kan bruge rouleau-tegninger:

Sy direkte på vandopløselig vlies. Ved at lave et tæt mønster direkte oven på vandopløslig vlies kan du få et form for “grov blonde”, der f.eks. kan bruges som indsatser og mellemværk. Eller hvad med et par pynte-lommer?

I kombination med applikationer. Hvad med at bruge rouleautegninger sammen med applikationer på en børnejakke – på den måde kan du måske bruge den lille purks egen tegninger.

Syskole: Syning for begyndere

Det her indlæg er ikke en syskole som de andre. Du kommer ikke til at lære en bestemt teknik –  i stedet kan du som begynder-syerske M/K spare en masse tid ved at tage disse sandheder til dig – nu hellere end senere. Dermed kan du spare dig en masse ærgelser og få større glæde ud af det du syr. ‘Sandhederne’ er baseret på egen erfaring – så måske passer de ikke helt til dig og du vil sikkert også gøre dig dine egne erfaringer: som når det kommer til stykket, betyder meget, meget mere end noget du kan læse dig til..

Det første tip er, skift nålen på maskinen efter hvert projekt. På den måde undgår du, at du pludselig er igang med at sy et tyndere stof. Hvis nålen er slidt og stoffet tyndt, vil du ofte efter endt arbejde, opleve at sømmene er ekstra synlige, fordi nålen har punkteret et større end nødvendigt hul i stoffet. Og mens vi er ved nålene, så brug altid de k0rrekte nåle. Jersey nålen er en “all-around” nål til overlock, men det er den ikke til din stikkestingsmaskine! Jerseynålen skal kun bruges når du vil sy i jersey stof. Jersey nålen sørger for at de elastiske tråde i jerseystoffet ikke springer og giver en grim søm. Det sker fordi jersey nålen har en rundet spids (den er stadig spids, så ikke noget med at prikteste tommelfingeren).

Lav altid en sytest, en strygetest og aller helst en prøvemodel. At have dårlige tålmodighed er den største årsag til sy-mæssige ærgelser. Skal du sy i farvet stof, så prøv altid at lave en zig-zag på retten i en stofprøve. Tag den med ud i lyset og bestem dig for om du synes tråden passer – hvis ikke, så køb ny tråd! Lav altid en strygetest. Krøller stoffet under strygejernet ved for høj varme? Smelter dit vlies? Prøv det inden du bekriger dit syprojekt. Skal du sy noget kropsnært? En ny teknik for første gang? Sy en prøvemodel i stout eller billigt stof, der svarer til det, du vil sy i. Du vil lære meget under vejs.

Spræt op. Da jeg startede med at sy havde jeg en tilbøjelighed til at sige “pyt” når jeg havde syet forkert. Jeg opfattede det som en kreativ udfordring at lappe på, eller få det til at se ud som om, at en syfejl var meningen. Det er det ikke. Det er en fejl og den skal laves om. Vær ikke bange for at sætte dig ned med opsprætternålen. Men gør det, når du er kølet af og klar i hovedet – ikke i vrede og vildskab. Du skal jo være forsigtig, så du ikke splitter stoffet ad.

Lad det ligge – men på det rette tidspunkt. Bliv ikke forhippet på at få noget færdig inden en deadline. Det er aldrig til at regne ud, hvor lang tid et syprojekt tager. Det står ikke på mønstrene og det er også meget individuelt hvor fast man træder på pedalen. Så vær forberedt på at ligge syprojektet fra dig – også nogen gange i længere tid af gangen, men sørg for at du er nået til et tidspunkt, hvor det er nemt at gå til igen. Ellers er der større risiko for at projektet strander. Har du svært ved at sy lynlåse i, så skal det ikke være det “sidste, der lige mangler”. Har dy syet kraven skævt på, skal du heller ikke ligge det fra dig, når det første du skal igang med er at sprætte op (hvis du altså ikke kan lide det!). Tænk dig om og balancer din tid, så projekterne altid er lige dele sjov og udfordring – hver gang du sætter dig foran maskinen.

‘Øvede’ må gerne tilføje deres egne, velmenende råd herunder.

Syskole: (Næsten) usynlig maskine-oplægning

Oplægning af bukser og nederdele gør jeg altid i hånden. Næsten altid – undtagelsen til reglen er rå kanter på chiffon – de får en tur igennem overlockens rullesøm. Det bliver altså pænest sådan – og så er det egentlig også meget dejligt at vide, at det har være igennem hænderne. Jeg rationaliserer også; hvis jeg alligevel har brugt så lang tid på at sy _indsæt klædningsstykke her_, så gør det ikke noget jeg bruger en halv time på at lægge det op. Men det er jo ikke alle, der har tid til den slags krævende sy-opgaver. Og hvis jeg en sjælden gang i mellem siger ja til at hjælpe med at lægge købe-bukser op, ja så vil jeg nok også ty til en lettere metode.

Man kan f.eks. bruge dobbeltklæbende vlies og bare stryge i buksen. Men det holder ikke så godt, så her vil jeg vise hvordan man kan lave en næsten usynlig maskine-oplægning af et par bukser. Og ja – mændene kan også godt lære det, hvis de kan låne konens symaskine. Det er meget let!

20110724-014541.jpg

 

Først foldes den rå kant ind ad og henover. Stoffet herover ses fra vrangen – hvordan det ‘endelige’ foldede resultat ser ud, kan du se herunder:

 

20110724-014548.jpg

Nærbillede af den foldede kant. Stjernerne er mest gule på retsiden – og støvede på vrangen.

20110724-014601.jpg

Vi skal bruge en af de mystiske sømme på stikkestingmaskinen. På min Brother BM-2600 (en ‘begyndermaskine’ – så de her sømme skulle være på de fleste maskiner.) er det søm nummer 4, som man får ved at dreje det inderste hjul.

Nu skal den beskyttede kant foldes, sådan at den titter lidt ud under resten af stoffet. Foldekanten ligger ret-mod-ret med resten af stoffer. Du syer fra vrangsiden. Måske kan du se, at jeg allerede har syet på stoffet her . Jeg håber det gør det tydeligere, hvordan processen er. Ellers bare spørg!

 

20110724-014607.jpg

 

Den endelige syning fra retsiden! Fidusen er, at det øverste punkt af trekanten kun lige netop skal fange stof-folden, mens den lige søm skal flugte kanten af ombukket. Det kræver lidt øvelse, men hvis man bliver god til det, så er denne maskine-oplægning et reelt alternativ til at lægge op i hånden.

20110724-014614.jpg

Makro-fotografi af stingene fra forsiden. De kan ses her, fordi jeg har syet med hvid på off-white, og fordi jeg har ladet trekanterne hakke lidt rigeligt ind i stoffet. Det er vigtigt, at du bruger den stingtype, jeg har vist her. Bruger de zig-zag sting vil der blive mange flere synlige punkteringer og sømmen er ikke lige så ‘elastisk’ som den her. Elasticiteten er vigtig, da det gør at du kan ‘glatte stoffet ud’ og punkteringerne kommer så i stedet til at fremstå som kommaer i stoffet.

Glædelig fornøjelse! – og husk at butikkerne tager en flad 50’er for at lægge bukser op. Du kan blive rig på det her :-)

 

 

 

Syskole: Nonnesøm

Denne vejledning har jeg skrevet, da jeg har lagt mærke til, at jeg får en del besøgende via søgeordet “nonnesøm”. Så jeg håber, det her var hvad I havde brug for – ellers må I jo spørge :)

En nonnesøm er en elegant måde at slutte en søm. Den laves ved at rulle stoffet mens man syer. Jeg har forsøgt at vise det på billedet herunder (hvor man – helt tilfældigvis – også kan se min nye neglelak!).

Nonnesømmen brugte jeg til at ligge den her kjole op, som jeg tidligere har blogget om. Måske kan du også genkende stoffet?

Nonnesømmen syes fra vrangen ved at rulle sømmen (på overlock skal sømmen helst være en rullesøm! ellers zig-zag på stikkestingsmaskine – klippet tilsvarende ned!) så syningerne i stoffet foldes ind i sig selv.  Nu skal du bruge en fin nål og tråd til at ‘fange rullen’ i søm, der stikkes fra retsiden igennem stoffet, rundt om rullen og fortsættes fra retsiden. Hvert andet sting (eller hvert 2. og 3. efter behag) syes som en almindelig rullesøm, hvor man “fanger” en enkelt tråd fra stoffet og en enkelt tråd fra rullen (dette foregår på vrangsiden).

Tegningen herunder illustrer fremgangsmåden:

Syskole: Sy med kantbånd

Her viser jeg, hvordan du kan sy med kantbånd/skråbånd. Jeg viser også, hvordan du laver spejlhjørner på kanter af stoffet. Med øvelse kan du få en pænere finish end den, jeg har på det her projekt! Mangler du kantbånd, der matcher dit projekt så se min vejledning til, hvordan du kan lave dine egne kantbånd.

Sæt kantbåndet fast midt på en ret side. Fold kantbåndet skråt indad – det hjælper med at få en pæn afslutning, når du har syet hele vejen rundt og skal slutte båndet af.

Sy på maskine ned til kanten af stoffet. Det er vigtigt, at du ikke syr helt ud til kanten, men stopper lidt før. Forestil dig, at sømmen skal fortsætte rundt i den næste fold på kantbåndet. For at få pæne hjørner folder du nu kantbåndet skråt fra slutningen af syningen, så du får en vinkel på 45 grader ind i stoffet. Fold over igen og læg kantbåndet langs den næste retside som vist. Sy retsiden. Fortsæt således langs alle kanter.

Nu er tiden kommet til, at vi skal folde spejlhjørnerne på vrangsiden. På retsiden fremkommer de “automatisk” når du folder kantbåndet om som vist på billedet. Du kan med fordel bruge en kanppenål til at forme hjørnet, når du skal folde den ene side af kantbåndet over den anden – se næste billede :) Du skal kun lige netop dække den gamle sylinje med kantbåndet.

Sådan ser spejlhjørnerne ud. Sy nu kantbåndet fast – enten fra retsiden i folden mellem kantbånd og stof, eller et par millimeter inde i stoffet (som vist herunder.)

Det færdige resultat fra retsiden – bemærk spejlhjørnerne og startfolden på højreside.

Vrangsiden er ikke lige så elegant som forsiden. Hvis du vil have et smukt slutresultat, så kan du også sy kantbåndet fast med usynlige heksesting i hånden.

 

TIPS: Hvis du bruger hjemmelavede kantbånd i jersey til afslutning af halskanten i T-shirt, så sørg for at strække lidt i kanbåndet for at undgå bølgegang i kraven. Det kan ikke anbefales at bruge stræk-kantbånd til afslutninger med kanter, da jersey ikke kan presses ligesom f.eks. bomuldspoplin som på billederne herover.

Syskole: Lav dine egne kantbånd

I denne udgave af syskolen vil jeg vise, hvordan du kan lave dine egne kantbånd.

Lav dit eget kantbånd (også kaldet skråbånd)
For at lave dit eget kantbånd skal du bruge et kvadratisk stykke stof. Jo større, jo bedre – så får du ikke så mange grimme tværsyninger i stoffet.

I vævet stof, er det vigtigt, at du klipper dit kantbånd på tværs af trådenes løberetning. Det er fordi vævet stof ikke har så meget elasticitet i trådretningen.

Jeg laver 18 mm skråbånd og klipper derfor 35 mm stofstrimler. Jeg synes det er lettere at få dem helt lige, hvis jeg bruger en papirsskabelon fra ternet mønsterpapir. Hvis du ikke har en skråbånds-dingenot, så giver stregerne dig også noget at folde efter senere :)

Klip, klip, klip. Så meget som du behøves!

Klip kanterne skrå (45 grader) og læg dem ret mod ret, sy fra kant til kant. Jeg har sat knappenåle i, for at du kan se hvor du skal sy. Hvis du ligger strimlerne helt kant mod kant, så vil de forskubbes, når du glatter det ud.

Sådan skal dine skråbånd se ud fra vrangen. Pres flade og klip “snipperne”, der stikker ud fra båndene af.

Stik din lange stofstrimmel ind i skråbåndsfolder-dingenoten (min er købt i Stof og Stil på Viborgvej). Hvis du ikke helt kan få den igennem, så kan det hjælpe at starte den op “manuelt” ved at folde siderne ind og stryge de første par centimeter i hånden. Strimlen kan også hjælpes på vej med en nål ned i sprækken.

Når det er lykkedes, så skal du bare stryge. Men vær omhyggelig og få det til at se pænt ud.

Sådan ser samlingerne ud i det endelige skråbånd. Rul sammen og gem! Eller følg min vejledning til at sy skråbånd i med pæne spejlkanter.

Syskole: Fransk søm

I dette indlæg vil jeg vise en smart lille sy-teknisk detalje, som begyndere hurtigt kan lære. Det er en dobbeltsøm kaldet en fransk søm (på engelsk: french seam). Den er dobbelt, fordi den kræver en ekstra ‘gennemkørsel’ på maskinen. Men hvis du benytter den franske søm i f.eks. sidesømmen på en simpel nederdel, så får du hurtigt et begynderprojekt til at se meget flottere (og mere professionelt) ud end det stangtøj, man kan købe i butikkerne. Jeg har endnu selv til gode at se en fransk søm i en konfektionsnederdel fra de ‘billige mærker’.

Jeg har valgt at lave syskolen som en lille billedserie fremfor video – så er den nemmere at følge trin for trin uden at skulle pause videoen midt i det hele. Jeg har fundet en rest stof, hvor der er tydelig forskel på ret og vrang. På den måde er det nemmere at se hvad der foregår.

20110406-180812.jpg 20110406-180825.jpg

Mønsterdelene klippes ud og siderne kastes over med zig-zag sting, der hvor dobbeltsømmen skal være. (Tilføjelse: Zig-zag stingene er ikke nødvendige, da sømmen vil blive skjult og beskyttet – det er en afvejning af stoffets type og mønsterets snit. Men som oftest kan det sagtens springes over for en ‘fladere’ fransk søm. Det sparer også tid i arbejdsgangen!)

20110406-180832.jpg 20110406-180840.jpg

Når mønsterdelene er kastet over med zig-zag sting lægges de VRANG MOD VRANG (og ikke ret mod ret, som du almindeligvis ville gøre).

20110406-180850.jpg

VRANG MOD VRANG syes mønsterdelene sammen med lige sting. Sy tæt ved zig-zag sømmen, men ikke oven i. Klip sømrummene til – de skal være lige brede langs hele sømmen.

20110406-180859.jpg

Sømmen stryges over og stoffet vendes RET MOD RET.

20110406-180908.jpg

Med en halv centimeters afstand til kanten syes nu med lige sting, så den endelige søm fremkommer med stoffet RET MOD RET.

20110406-180915.jpg 20110406-180923.jpg

Det endelige resultat ligner en almindelig søm fra retsiden, men som billedet til højre viser, så er sømmen skjult på bagsiden.

Når du benytter franske sømme, vil du normalt skulle tilpasse sømrummet på de mønsterdele du klipper. Dobbeltsømme kræver et større sømrum, da de er – ja dobbelte. På billederne herover har jeg syet den franske søm så smalt, at den vil passe med et almindeligt sømrum på 1cm-1,5cm.

Prøv dig frem og øv dig på et par stofrester. Det giver et utrolig flot resultat. En enkelt lille advarsel: Hvis det er første gang, du skal sy en fransk søm, bør det være en helt lige søm – dvs. ikke til en prinsessesøm eller en ærmekant – og ikke i sidesømme på højtaljede nederdel, der smyger sig til taljen. Sidstnævnte kan dog godt lade sig gøre med lidt øvelse :)

Hvis du vil se et eksempel på et projekt, hvor jeg har anvendt franske sømme i langebaner – bogstaveligt talt! – så se den her gennemgang af en chiffonkjole.