Visum til USA

Jeg kommer til at skrive meget lidt om håndarbejde det næste år. Men du er velkommen til at følge med i min tur til USA på udveksling i stedet…

Jeg har modtaget mine papirer fra Michigan State University, hvor jeg skal tilbringe efteråret. Desværre har jeg ikke fået det værelse i Owen Hall, jeg havde søgt. Så nu venter jeg på at høre fra University Apartments, som ligger udenfor campus. Prisen er den samme (ca. 7000 kr/md), men så skal jeg betale bustransport oven i eller købe en bil – afhængig af hvad der bedst lader sig gøre.

Jeg er skræmt over udsigten til, hvordan det skal spænde an økonomisk – det er jo HELT VILDT DYRT sådan at rykke alt op i 6 måneder. Og det er alle de små poster, der løber op. Som f.eks. SEVIS fee, MRV fees osv. Og nu vi er ved fees. Jeg har været ved at udfylde min DS-160 på nettet og har altså lidt problemer med det. Man skal kende alle rejsetidspunkter korrekt ned til ankomstdato. Det er lidt svært for mig, når første gang jeg var i USA ligger helt tilbage i gymnasietiden – immervæk en rum tid siden. Nu har jeg ringet til både rigspoliti, borgerservice, ambassade og emmigrationskontor og kan stadig ikke fremskaffe de informationer, jeg skal bruge.

Nåja, det går vel nok.

20120509-185604.jpg

Min kontor-makker fik et chok da han kiggede over på min skærm, da jeg var ved at uploade billedet til DS-160. Jeg fik et chok, da jeg fik prisen i Japan Foto: 249 kr for et amerikansk pasbillede (til sammenligning koster 4 danske, 149kr)

Jeg mangler bolig i Michigan. East Lansing – hvis nogen af jer kender nogen, der…

En af de der dage…

…hvor der bare ikke rigtig er noget, der virker.

I Kvickly efter tandpasta og kleenex. Kommer hjem med tandpasta og yoghurt. Så skal afsted igen.

Vil slappe af og læse op på kinesisk. Falder i søvn med bogen ned i ansigtet.

Vil strikke, men har stadig meget dum vabel på venstre pegefinger af projekt turbo-cardigan-så-jeg-hurtigt-glemmer-projekt-pink-smølf også bedre kendt som den cardigan, der endte med at passe Anne bedre.

Mine forårs-dating planer røg i vasken og sidder pludselig nu med 2 teaterbilletter (Gengangerne og Chess) afsat til hunkøn, jeg er i familie med. Det er bare ikke helt det samme – og viljen til cocktails bagefter er garanteret markant ringere.

Og så har hjernen ikke roteret den rigtige vej på job (er den rigtige vej egentlig til højre eller venstre?), men det skyldes nok bare snot. Snot i hele hovedet. Så det må altså godt gå væk nu – forårsforkølelser er simpelthen så usexede. Vil seriøst meget hellere være forårsforelsket… Så picnic sæson: du kan godt arrivere så jeg kan flette fingre med en ternet dug. Og spise tapas fra den der lækre biks i Mejlgade.

iPad

Jeg har købt en iPad. Det er altså en skøn ting og med PSTouch installeret er det svært at forstå, at jeg ikke både har haft en 1’er og en 2’er. Jeg elsk-elsk-elsker at arbejde i layers. Det er dødkreativt.

Jeg har bestilt et smart cover med magneter til iPaden, men vil også gerne have et sleeve til at beskytte iPadens bagside mod ridser. Etsy er rig på ideer til, hvordan sådan et kan laves.

Det fineste, jeg er faldet over indtil videre er den her ulv:

Som kan købes her. Men jeg kan bedre lide at lave tingene selv…. Desværre koster uldfilt bare kassen – så med en ulv i minimum 3 farver bliver det langt over 1000 kr. i materialer inden jeg er færdig. Ho-hum.

Jeg lever stadig

Jeg lever stadig. Sådan da – det kreative går det lidt sløjt med. Med mindre man selvfølgelig tæller mit arbejde med – siden sidste indlæg har jeg nemlig fået skrevet på to udkast til artikler.

Vi har været smidt ud af lejligheden – eller dvs. nødsaget til at flytte ud midlertidigt. Vi skulle nemlig have lakeret gulvet i gangen.

Ud-af-lejligheden-episoden blev brugt som en undskyldning til at holde en kort miniferie på Mols hos Mads, Anne Grethe og Niels på Holmgaard. Mols er smukt!  Billedet ovenfra er fra vores køretur rundt i nationalparken.

Vi jokede lidt med, at vi havde røvet et bageri da vi lørdag aften tog hjem med 4 store poser bagerbrød. Så var der da lidt at leve på resten af ugen.

En gåde

Jeg har lige fået at vide, at jeg får en gave. Og alle der kender mig ved, at jeg er så usandsynligt nysgerrig, at jeg bliver sjov at drille.

Så her er “ledetrådene”:

… den er til overkroppen. Strik?

… og så er den lige blevet moderne igen. Pas

… det er beskrevet i bøger fra 1930’erne… PAS!!!

 

Oh my god!!! Jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke kan gætte det. Så nu går gættelegen ind: Hjælp mig med at gætte, hvad gaven er…