Færdig med sort!

I dag for præcis et år siden besluttede jeg mig for, at jeg ikke måtte købe mere sort tøj. Jeg var ved at få hjerteforkvabbelse over at et kig ind i mit klædeskab mest af alt mindede om et close-encounter med manden med leen: Sorte bukser, sorte cardigans, sorte tshirts…. Ja  – der var sådan set kun en eyeliner og en mascara mellem mig og en ægte fuldblods-gother (nåhh ja, og måske noget hvid pudder – men overdrivelse fremmer forståelsen).

Beslutningen blev truffet kort efter, jeg havde kørt dankortet igennem på mit sorte jakkesæt. Selvsamme jakkesæt er faktisk blevet brugt foruroligende lidt efter jeg kom på selvvalgt-afvænning. For det er gået rigtig godt. Den første tid var svær – jeg kiggede stadig mest på sort tøj og havde svært ved at lære at gå helt udenom de sortklædte bøjler. Det kom langsomt, og i takt med at jeg blev bedre til at kigge efter farver lærte jeg også at sige “nej, ikke sort” når en velmenende ekspedient kom anstigende med en sort las.

Det er egentlig underligt at jeg har været sådan en stor-forbruger af sort. Når man syer selv, så er man jo tit omgivet af farvestrålende stoffer og mønstre. Man burde være vandt til farver – eller i det mindste være nem at tilvænne.

Men det har jeg ikke været – det har holdt hårdt. Men netop i dag  – på min fødselsdag – har jeg i et helt år formået (mæsten)  ikke at købe eller sy noget sort tøj. Ja okay, det passer så ikke helt. Der er et par undtagelser – f.eks. de 4 meter sort satin jeg købte i Stof og Stil – som jeg i øvrigt heller ikke har fået syet noget af (så det tæller ikke!). Og så 2 stykker vintage fra 1920 – for der må man jo tage til takke, med de farver, der findes: “Fåes den her i andre farver?” er det temmelig idiotisk spørgsmål til sælger. Og så er de stykker faktisk slet ikke ‘tøj’ eller ‘sort’. Ja undskyldninger er der nok af.

Uanset hvad, så er det da flot, at jeg kun har købt 3 sorte ting til klædeskabet. Ikke?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *