Hestehårsbånd

Så har jeg fået fingre i hestehårsbånd! Ikke af hestehår, men af vaske ægte nylon. På billedet herunder, har jeg illustreret hvordan man kan arbejde med det. Snoren i venstre side ligger i små “løkker” som man kan fange  og trække i. Dermed strækkes hestehårsbåndet i en let bue. Ligesom når man damper skråbånd for at forberede det inden man syer det på en buet søm.

Det skal bruges til en cirkelnederdel.

20110922-065728.jpg

Det elegante ved hestehårsbånd er deres evne til at skabe ‘krop’ i beklædning. Det kan også bruges (altså ikke i den smalle version vist herover) som afstivning af hatteskygger, eller i ærmerne på en jakke. Til sidstenævnte vil jeg dog klart foretrække ærmefisk, da de giver runding i ærmekuplen.

Hestehårsbånd – som her – i nylon er vaskemaskine-venlige, da de retter sig ud efter vask. I opsømmen på en rundskåren nederdel vil de fungere lidt ligesom en mini-krinoline eller petticoat. Effekten er langt fra ligeså kraftig, men den ekstra vidde et hestehårsbånd tilføjer er ikke at fornægte.

Hvis du sidder og tænker “Ihhh… Jeg vil også have hestehårsbånd” så smid mig en mail – jeg kunne godt tænke mig at samle en liste over ligesindede, der vil være med på at handle hjem fra udlandet fra tid til anden. Jeg har allerede et par ting, jeg kigger efter – men ikke har lykkedes at finde endnu.

Bl.a. leder jeg efter en fransk lineal – måske bedre kendt som skøjtelineal – men jeg vil gerne have en fransk lineal, der samtidig også har en ret side. På ‘amerikansk’ er den bedre kendt som The Square and Curve Ruler. Men jeg er tilbøjelig til at nøjes med en almindelig skøjtelineal, hvis jeg kan finde en med noget ‘sjæl’.

Jeg kan godt lide, at mine sy-ting har sjæl og foretrækker næsten brugt, fremfor nyt… Selvfølgelig ikke med nåle! Faktisk er jeg lidt træt af, at jeg på et tidspunkt fik en gammel syæske med nåle i og kom til at blande dem sammen med mine ‘nye’. Nu får jeg fra tid til anden fat i en rigtig slidt nål, der prikker hul i mit stof. Så jeg er igang med en udrensning af stumpe, knækkede og bøjede nåle.

Jeg skal også have nogle sy-bøger fra amazon.com – så hvis du også mangler sådan nogen – så smid en mail. Jeg kan stå for fælles bestilling og så deler vi portoen – bøger kan så afhentes hos mig efter aftale.

One thought on “Hestehårsbånd

  1. Hej frøken Hanghøj
    Jeg vil herne være ned til at købe “billig” hestehårsbånd, gerne primært nylonudgaven da jeg pt laver så mange strutkjoler og gerne vil se dem så skønne som muligt. Skriv endelig hvis du vil. Mvh Randi

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *