Bølger på Lake Michigan

document_upload9947-0_medium2

“Håbløst”. Så kort kan det vist siges med mine evner til at opdatere bloggen. Jeg har ikke nogen gode undskyldninger, men en simpel forklaring: Anvendelse af mængden “fritid” sker meget ad hoc i min verden. Det betyder, at jeg kun gør hvad der interesserer mig og kun så længe det interesserer mig. Det sekund jeg bliver fanget af noget andet smidder jeg alt hvad jeg har i hænderne og min fulde opmærksomhed flytter med. Bloggen har lidt under, at interessen ikke rigtig har været der… Der var så meget andet at give sig til.

I februar (åh gud det er længe siden) kom jeg hjem fra USA igen. Jeg boede i East Lansing, Michigan i et halvt år. Det er meget simpelt at forklare, hvordan det var. Simpelthen de fedeste seks måneder af mit liv nogensinde.

Jeg arbejdede, rejste rundt, spiste (for meget), og strikkede også – bl.a. dette japanske mønster med små vifter, der løbende blev strikket sammen til et sjal. Min udgave hedder Waves on Lake Michigan og var det første jeg strikkede i USA. Garnet er amerikansk og fra Mountain Meadow Wool, Buffalo, WY og bærer navnet Cody. Det er virkelig noget interessant “springy” garn og jeg kan varmt anbefale det – jeg har aldrig strikket med eller set noget lignende garn.

 

One thought on “Bølger på Lake Michigan

  1. Hej. Jeg vil bare takke for smilet og den opmuntrende virkning det havde på mig at havne på din blog selv om jeg ledte efter noget helt andet end håndarbejde. Og samtidigt vil jeg da også lige tilføje at jeg sagtens kan se bølgegangen i dit strik-tøj og jeg forstår også at du har navngivet det efter en “sø”, men om det er fra lake Michigan i USA, eller Østersøens “Bølger” der “tørner sammen” ude for Hammershus nord-nordvestlig hjørne af Bornholm ved hvor de til tider mødes HÅRDT fra øst,vest og nord og kan gøre en masse folk søsyge “set med Danske øjne ;-)) eller hvis man ser ud over Øresund på en hård uvejrsdag uvejr skal jeg ikke gøre mig klog på, det er vist op til øjnene der ser. Men da det slet ikke var det jeg googlede efter så kunne jeg bare ikke holde masken da jeg så Din udgave af “Lake Michigan´s bølger.” Smiler Stort. :-))

    Jeg prøvede at finde ud af vejrforholdene på Lake Michigan i forhold til de forhold fiskerne har på Beringshavet og Nord Atlanten, ikke fordi jeg skal bruge det til noget, jeg ser bare et program om krabbefiskere der lige har været udsat for de ting man ser i filmen ” Den perfekte storm” også blev jeg nysgerrig, jeg mener nemlig at jeg hørt at vejrforholdene også kan blive vildt ekstreme på “søen”, jeg tvivler dog på at noget kan slå den storm jeg lige har set.
    Men som du kan læse så er jeg ikke god til at “google pt” det er ihvertfald 1ste gang at jeg er havnet et sted der har med håndarbejde at gøre, da det aldrig har været min favoritting, men jeg har da strikket sokker til manden, mig selv og børnene da de var små for 35år siden. ;-))

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>