Mistede knapper

Nogen gange opdager man, at selv de simpleste teknikker i ens sy-repetorie, kan forbedres. Et eksempel er f.eks. at skifte knapper, når de eksisterende har valgt af springe af.

Den her cardigan har manglet en knap i lang tid. Men der fulgte ikke en matchende knap med til trøjen  – så jeg gik i gemmerne og fandt en blå knap, der næsten matchede i farve og  størrelse. Men det ville se aldeles ufikst ud at sætte den uens knap ind midt på brystet.

20110925-095317.jpg 20110925-095323.jpg

Så hvad gør man? Man flytter da den nederste knap op midt på (hvor knappen var røget af), og placerer den uens knap nederst. Ta-da. Det ser næsten ud som om, det er meningen.

(Cardi’en er en Braves-trøje fra min tid i Atlanta, GA for 10+ år siden)

Det er altså smart. Og det er det fede ved syning – man kan praktisere kaizen i det uendelige, for der er altid plads til forbedringer. F.eks. ville næste skridt til forbedring være at skifte alle knapperne – men som enhver god økonom, må jeg jo vægte cost-benefit betragtninger: både i prisen på knapper, men også i tid.

Det her tog 5 minutter og kunne klares mens jeg plejer hovedpine og svimmelhed på sofaen.

Syskole: Rigilene eller spiralstivere?

Jeg tyvstarter på les lanciers-sæsonen i denne udgave af syskolen. For skal du sy din egen lancierskjole, så skal du snart igang :) – du kan jo evt. melde dig til det her FOF kursus i konstruktion af grundmønstre.

Hvis du skal sy et korset eller et corsage, skal du vælge hvordan du vil afstive konstruktionen. Der findes to løsninger: rigilenebånd og spiralstivere. Jeg har tilfældigvis begge dele på lager og vil her illustrere forskellen mellem rigeline (et plast produkt) og spiralstivere (et metal produkt). Hvis du aldrig har haft spiralstivere mellem hænderne, så kan det måske være svært at forstå, hvorfor du skal betale det dobbelte for stivere i forhold til rigilene. Men så se lige billederne herunder, der faktisk ret godt illustrer forskellen.

Spiralstivere

20110922-065609.jpg

 

Her knækker jeg spiralstiveren fremad. Hvis spiralstiveren indsættes foran på et corsage, vil det betyde at corsaget bukker i en fin rund bue. Du vil opleve megen “modstand” i stiverne, der vil gøre alt for at holde din figur. Spiralstiverne retter sig selv ud, når du slipper bukket eller tager beklædningen af.

20110922-065615.jpg

 

Her bøjes spiralstiverne til siden. De små spiraler gør, at stiverne følger kroppens dynamik. En sidelæns bøjning giver ikke samme modstand.

20110922-065623.jpg

 

Spiralstivere afslutttes med tilhørende dupsko (husk at købe dem i samme størrelse som dine spiralstivere!). Mine spiralstivere på ovenstående billede er 7mm og mine ender (dupsko) passer til.

20110922-065632.jpg

Spiralstivere syes ind i corsage/corset med tubebånd. Tubebånd er meget tæt vævet og kan holde til mere end f.eks. kantbånd.

 

Rigilene

20110922-065640.jpg

 

Rigilene bånd “holder” knækket og knækket er skarpere end spiralstiverne. Rigilene bånd afrundes ikke med dupsko, men kan brændes let ved åben ild. Vær forsigtig, nylon er yderst brændbart.

20110922-065646.jpg

Rigilenebånd syes i beklædningen med tilhørende “rør-bånd” (jeg melder desværre pas på det rigtige navn).

Sammenligning
Rigilene er mere vaske-venligt end spiralstivere. Så hvis du syer en beklædning, du ønsker at vaske (fremfor at sende på renseri) så bør du måske overveje rigilene. Spiralstivere koster det omtrent det dobbelte af rigilene og er (desværre) svære at skaffe på det danske marked – så det er selvfølgelig også en faktor, når du skal vælge stivere. En anden fordel ved rigilene er, at det er nemmere at sy i – fordi de er lavet af nylon kan man faktisk bare zig-zag’ge ned i dem (men så kan de ikke skiftes!)

Når du syer stivere i (uanset om det er rigilene bånd eller spiralstivere), så lad være med at sy dem helt ud til kanten. Stop en anelse før, så undgår du at de prikker hul i stoffet. Sørg også for at forsegle ender og bånd i enten rigilene-rør eller tubebånd.

Min lanciers kjole fra gymnasiet er syet med rigilene bånd. Det kan måske også ses på ginen, at rigilene båndene er bukket under i brug. Jeg har endnu ikke fundet en metode til at rette dem ud igen. “Knækkede” rigilene prikker så ubehageligt i mellemstykket.

Syskole: Sjov effekt med rouleauer

Jeg vil vise en sjov lille teknik med rouleauer. Du kan bruge rouleauer til mange ting, men det mest normale er knaplukninger (som  f.eks. i mit skjorteprojekt) eller som spaghetti-stropper i fest -og sommerkjoler. Til denne syskole skal du bruge ca. 1 meter færdig rouleau og et stykke stof af passende størrelse (f.eks. 50cm*50 cm).

20110912-062444.jpg

 

Jeg vil lave et lille billede med rouleaubånd. Det pynter rigtig fint på nederdele eller børnetøj. I dette eksempel vil jeg lave en g-nøgle. Det giver mig muligheden for at vise hvordan man kan lave skarpe hjørner og bløde buer med rouleauerne. Først tegner jeg g-nøglen på mit stof med skrædderkridt (du kan også printe din tegning på computeren og overføre den med kalkerpapir og spore).

20110912-062458.jpg

 

Når du har tegnet dit motiv op er det tid til at placere rouleauen ovenpå. Jeg har sat den forsigtigt fast med nåle for at vurdere om jeg havde længde nok – du kan også sy rouleauen direkte på motivet uden at sætte den fast med nåle først. Det er op til dig og din vurdering af, hvor sikker du er med nålen.

20110912-062505.jpg

 

I det skarpe hjørne øverst på g-nøglen har jeg foldet rouleauen over. Dernæst er det bare at sy midt i rouleauen fra start til slut.

20110912-062513.jpg

Sådan ser det færdige resultat ud efter strygning. God fornøjelse!

 

Her er et par ideer til, hvordan du ellers kan bruge rouleau-tegninger:

Sy direkte på vandopløselig vlies. Ved at lave et tæt mønster direkte oven på vandopløslig vlies kan du få et form for “grov blonde”, der f.eks. kan bruges som indsatser og mellemværk. Eller hvad med et par pynte-lommer?

I kombination med applikationer. Hvad med at bruge rouleautegninger sammen med applikationer på en børnejakke – på den måde kan du måske bruge den lille purks egen tegninger.

Færdig med sort!

I dag for præcis et år siden besluttede jeg mig for, at jeg ikke måtte købe mere sort tøj. Jeg var ved at få hjerteforkvabbelse over at et kig ind i mit klædeskab mest af alt mindede om et close-encounter med manden med leen: Sorte bukser, sorte cardigans, sorte tshirts…. Ja  – der var sådan set kun en eyeliner og en mascara mellem mig og en ægte fuldblods-gother (nåhh ja, og måske noget hvid pudder – men overdrivelse fremmer forståelsen).

Beslutningen blev truffet kort efter, jeg havde kørt dankortet igennem på mit sorte jakkesæt. Selvsamme jakkesæt er faktisk blevet brugt foruroligende lidt efter jeg kom på selvvalgt-afvænning. For det er gået rigtig godt. Den første tid var svær – jeg kiggede stadig mest på sort tøj og havde svært ved at lære at gå helt udenom de sortklædte bøjler. Det kom langsomt, og i takt med at jeg blev bedre til at kigge efter farver lærte jeg også at sige “nej, ikke sort” når en velmenende ekspedient kom anstigende med en sort las.

Det er egentlig underligt at jeg har været sådan en stor-forbruger af sort. Når man syer selv, så er man jo tit omgivet af farvestrålende stoffer og mønstre. Man burde være vandt til farver – eller i det mindste være nem at tilvænne.

Men det har jeg ikke været – det har holdt hårdt. Men netop i dag  – på min fødselsdag – har jeg i et helt år formået (mæsten)  ikke at købe eller sy noget sort tøj. Ja okay, det passer så ikke helt. Der er et par undtagelser – f.eks. de 4 meter sort satin jeg købte i Stof og Stil – som jeg i øvrigt heller ikke har fået syet noget af (så det tæller ikke!). Og så 2 stykker vintage fra 1920 – for der må man jo tage til takke, med de farver, der findes: “Fåes den her i andre farver?” er det temmelig idiotisk spørgsmål til sælger. Og så er de stykker faktisk slet ikke ‘tøj’ eller ‘sort’. Ja undskyldninger er der nok af.

Uanset hvad, så er det da flot, at jeg kun har købt 3 sorte ting til klædeskabet. Ikke?

Syskole: Syning for begyndere

Det her indlæg er ikke en syskole som de andre. Du kommer ikke til at lære en bestemt teknik –  i stedet kan du som begynder-syerske M/K spare en masse tid ved at tage disse sandheder til dig – nu hellere end senere. Dermed kan du spare dig en masse ærgelser og få større glæde ud af det du syr. ‘Sandhederne’ er baseret på egen erfaring – så måske passer de ikke helt til dig og du vil sikkert også gøre dig dine egne erfaringer: som når det kommer til stykket, betyder meget, meget mere end noget du kan læse dig til..

Det første tip er, skift nålen på maskinen efter hvert projekt. På den måde undgår du, at du pludselig er igang med at sy et tyndere stof. Hvis nålen er slidt og stoffet tyndt, vil du ofte efter endt arbejde, opleve at sømmene er ekstra synlige, fordi nålen har punkteret et større end nødvendigt hul i stoffet. Og mens vi er ved nålene, så brug altid de k0rrekte nåle. Jersey nålen er en “all-around” nål til overlock, men det er den ikke til din stikkestingsmaskine! Jerseynålen skal kun bruges når du vil sy i jersey stof. Jersey nålen sørger for at de elastiske tråde i jerseystoffet ikke springer og giver en grim søm. Det sker fordi jersey nålen har en rundet spids (den er stadig spids, så ikke noget med at prikteste tommelfingeren).

Lav altid en sytest, en strygetest og aller helst en prøvemodel. At have dårlige tålmodighed er den største årsag til sy-mæssige ærgelser. Skal du sy i farvet stof, så prøv altid at lave en zig-zag på retten i en stofprøve. Tag den med ud i lyset og bestem dig for om du synes tråden passer – hvis ikke, så køb ny tråd! Lav altid en strygetest. Krøller stoffet under strygejernet ved for høj varme? Smelter dit vlies? Prøv det inden du bekriger dit syprojekt. Skal du sy noget kropsnært? En ny teknik for første gang? Sy en prøvemodel i stout eller billigt stof, der svarer til det, du vil sy i. Du vil lære meget under vejs.

Spræt op. Da jeg startede med at sy havde jeg en tilbøjelighed til at sige “pyt” når jeg havde syet forkert. Jeg opfattede det som en kreativ udfordring at lappe på, eller få det til at se ud som om, at en syfejl var meningen. Det er det ikke. Det er en fejl og den skal laves om. Vær ikke bange for at sætte dig ned med opsprætternålen. Men gør det, når du er kølet af og klar i hovedet – ikke i vrede og vildskab. Du skal jo være forsigtig, så du ikke splitter stoffet ad.

Lad det ligge – men på det rette tidspunkt. Bliv ikke forhippet på at få noget færdig inden en deadline. Det er aldrig til at regne ud, hvor lang tid et syprojekt tager. Det står ikke på mønstrene og det er også meget individuelt hvor fast man træder på pedalen. Så vær forberedt på at ligge syprojektet fra dig – også nogen gange i længere tid af gangen, men sørg for at du er nået til et tidspunkt, hvor det er nemt at gå til igen. Ellers er der større risiko for at projektet strander. Har du svært ved at sy lynlåse i, så skal det ikke være det “sidste, der lige mangler”. Har dy syet kraven skævt på, skal du heller ikke ligge det fra dig, når det første du skal igang med er at sprætte op (hvis du altså ikke kan lide det!). Tænk dig om og balancer din tid, så projekterne altid er lige dele sjov og udfordring – hver gang du sætter dig foran maskinen.

‘Øvede’ må gerne tilføje deres egne, velmenende råd herunder.

Oprydning

Da jeg flyttede ind i lejligheden (for ca. 2 år siden) fik jeg en gammel dragkiste af min faster. Kisten havde været malet i en meget mørk blå og havde senere været forsøgt afsyret uden ret meget held: den blå farve var sunket ind i træet og havde misfarvet træet. Hængslerne var helt rustne og knirkede når man brugte dem. Tidens tand havde sat sig på kisten og flere slag og sprækker gjorde den – sammen med misfarvningerne – temmelig trist at se på. Jeg besluttede mig for at male kisten igen og afmontere greb og lås. Greb og lås røg i eddike og efter få timer var de rustfrie – for at undgå, at de ville ruste igen ved kontakt med ilten i luften gav jeg dem et tykt lag lak. Efter første lag sleb jeg dem med sandpapir og så fik de engang mere – grebene blev påmonteret i de gamle huller med nye skruer efter kisten havde tørret i en måned. På den måde var jeg sikker på, at malingen var gennemhærdet. Den udvendige farve er en variant af lime, der hælder lidt til den gule side. Indvendig er kisten en mørk lilla.

Kisten er ikke voldsomt stor, men kunne rumme hele mit stoflager, da jeg fik den. Det kunne den så pludselig ikke mere – for lige så straks jeg fik bakset alt ned i kisten begyndte den lige så stille at ulme og langsomt eksploderede både stoflager og syartikler ud i hele lejligheden. End ikke soveværelset har set sig fri for sy(g)dommen – halvfærdige projekter har til tider sneget sig ind i klædeskabet for at gøre plads til flere halvfærdige projekter i (sy)stuen.

Nu har jeg så ryddet op i den. Og det kan nææææsten være der igen. Jeg har nemlig et problem: Jeg har købt en masse prøvelærred fordi bomuldspriserne lige var steget og jeg fandt en rulle med “gammel pris”. Det fylder allerhelvedes meget i den kiste: Hvordan opbevarer du dit prøvestof?

Jeg fandt også et gammel galla projekt fra en sort/hvid fest i danse-regi (~4 års tiden siden). Den røg altså ud – nu har jeg haft fat i den jeg-ved-ikke-hvor-mange-gange og tænkt “NU bliver den færdig”. Men ak. Og så må jeg sande at mine evner eller mit niveau af perfektionisme har udviklet sig noget siden da. Så jeg var ikke videre begejstret for finnishen i kjolen – sikke en sjuskedorte, jeg var dengang.

Jeg kurerede selvfølgelig min ærgelse over, at måtte smide kjolen ud ved at købe stof til en ny – hvad ellers?

Skjorteprojekt: Det færdige resultat (Del 4)

Så er den her – min skjorte. Et billede af det endelige resultat.

20110809-072701.jpg

Jeg havde et par udfordringer – også kaldet ting-jeg-ikke-havde-tænkt-over. F.eks. den tværgående søm, der jo overskærer knappesøjlen bagpå. Det var sørme ikke så smart – heldigvis havde jeg en rest stof, hvoraf jeg liiige kunne lappe mig vej til en søjle. Der var dog ikke nok til at lave ombuk på søjlen, så hvis man går helt tæt på – så er der altså stadig et problem på vrangen. Det kan netop anes fra retsiden, men kun hvis man placerer sine næse lige ud for. Så det er der altså ikke nogen, der ser.

Der er et lidt mere presserende problem med den to-delte krave. Det ses fra retten:

Jeg har nu lært, at når et todelt kravestykke skal placeres i et forstykke – ja så har man brug for et kantbånd til vrangen. Lesson well learned.

Da jeg syede rouleauerne endte jeg med at lave rigtig, rigtig mange meter og da jeg endelig skulle sy dem i var jeg økonomisk med længden af hver enkelt rouleau. Jeg tror, jeg endte med kun at bruge ca. 1 tværbredde stof til rouleauerne. Konklusionen må være, at mit øjemål er helt ved siden af.

Bliver skjorten brugt? Jeg ville ønske, jeg kunne sige ja og sætte flere udråbstegn efter. Sandheden er bare, at den er p0kkers svær at knappe selv – og når man så læner sig tilbage i en stol – så springer knapperne op. Jeg har overvejet at sprætte rouleau rækken op og sy dem tættere – men jeg er meget tæt på smertegrænsen i forhold til også at skulle kunne knappe den. Så det bliver vist bare sådan en skjorte, jeg bruger lige så meget som mine vintage palliet-bluser (de kradser!).

Endelig dom: Det er det flotteste, jeg har syet i lang tid og pasformen er lige i øjet. Jeg er glad for at have lært at lave rouleauer.

 

Les lanciers

Velkommen til et besøg bagerst i mit klædeskab.

På mit gymnasium var les lanciers en del af afslutningsfesten. Det var store rober også – og min kjole syede min mor til mig. Jeg tegnede selv kjolen og var med ude og finde stof og mønster. Corsagedelen er lavet efter et mønster, som vi lånte hos min mors veninde – nederdelen er et Burda mønster med et lille havfrueslæb. Stoffet er taft – dog ikke af silke. Det skinner i variationer af farven blå – så det er ikke kun lyset, du kan se på billedet herunder.

20110528-100401.jpg

Det er ikke ret tydeligt, men hvis du kigger godt efter, så er der palietter på corsagen. Palietterne fortsætter ned langs den ene søm på nederdelen. Da nederdelen har et lille slæb, syede jeg et ophæng indeni, så jeg lettere kunne danse i den. Det er meget nemt at lave et sådan ophæng da det består af en rouleau og en tilhørende knap.

Corsagen syede vi med rigeline bånd og efter megen brug er de nu bøjede. Jeg har forsøgt at varme dem op i håb om, at de ville rette sig ud. Men uden held – det ser jeg stort på ind imellem og tager den på alligevel. Selvom min figur har ændret sig og rigeline båndene ikke længere “lægger til” figuren, men “trækker fra” i udseende. Nogen tips til, hvordan man kan udglatte rigeline bånd uden at skulle sy om?

Syskole: (Næsten) usynlig maskine-oplægning

Oplægning af bukser og nederdele gør jeg altid i hånden. Næsten altid – undtagelsen til reglen er rå kanter på chiffon – de får en tur igennem overlockens rullesøm. Det bliver altså pænest sådan – og så er det egentlig også meget dejligt at vide, at det har være igennem hænderne. Jeg rationaliserer også; hvis jeg alligevel har brugt så lang tid på at sy _indsæt klædningsstykke her_, så gør det ikke noget jeg bruger en halv time på at lægge det op. Men det er jo ikke alle, der har tid til den slags krævende sy-opgaver. Og hvis jeg en sjælden gang i mellem siger ja til at hjælpe med at lægge købe-bukser op, ja så vil jeg nok også ty til en lettere metode.

Man kan f.eks. bruge dobbeltklæbende vlies og bare stryge i buksen. Men det holder ikke så godt, så her vil jeg vise hvordan man kan lave en næsten usynlig maskine-oplægning af et par bukser. Og ja – mændene kan også godt lære det, hvis de kan låne konens symaskine. Det er meget let!

20110724-014541.jpg

 

Først foldes den rå kant ind ad og henover. Stoffet herover ses fra vrangen – hvordan det ‘endelige’ foldede resultat ser ud, kan du se herunder:

 

20110724-014548.jpg

Nærbillede af den foldede kant. Stjernerne er mest gule på retsiden – og støvede på vrangen.

20110724-014601.jpg

Vi skal bruge en af de mystiske sømme på stikkestingmaskinen. På min Brother BM-2600 (en ‘begyndermaskine’ – så de her sømme skulle være på de fleste maskiner.) er det søm nummer 4, som man får ved at dreje det inderste hjul.

Nu skal den beskyttede kant foldes, sådan at den titter lidt ud under resten af stoffet. Foldekanten ligger ret-mod-ret med resten af stoffer. Du syer fra vrangsiden. Måske kan du se, at jeg allerede har syet på stoffet her . Jeg håber det gør det tydeligere, hvordan processen er. Ellers bare spørg!

 

20110724-014607.jpg

 

Den endelige syning fra retsiden! Fidusen er, at det øverste punkt af trekanten kun lige netop skal fange stof-folden, mens den lige søm skal flugte kanten af ombukket. Det kræver lidt øvelse, men hvis man bliver god til det, så er denne maskine-oplægning et reelt alternativ til at lægge op i hånden.

20110724-014614.jpg

Makro-fotografi af stingene fra forsiden. De kan ses her, fordi jeg har syet med hvid på off-white, og fordi jeg har ladet trekanterne hakke lidt rigeligt ind i stoffet. Det er vigtigt, at du bruger den stingtype, jeg har vist her. Bruger de zig-zag sting vil der blive mange flere synlige punkteringer og sømmen er ikke lige så ‘elastisk’ som den her. Elasticiteten er vigtig, da det gør at du kan ‘glatte stoffet ud’ og punkteringerne kommer så i stedet til at fremstå som kommaer i stoffet.

Glædelig fornøjelse! – og husk at butikkerne tager en flad 50’er for at lægge bukser op. Du kan blive rig på det her :-)

 

 

 

Skal-skal-ikke: Køb af gine

Inspireret af en lille chat med den fantastiske Fräulein Frauke, har jeg fundet på at skrive et lille indlæg omkring mine erfaringer med at have en gine til hjælp i syningens kunst. Min snak med Frauke blev i øvrigt affødt af, at jeg havde pushet hende det her link til en samling vintage burda-blade over fjæsbog. Mit sy-niveau er jeg sikker på, at min blog giver et fint indtryk af – så kig dig lidt omkring, så du kan vurdere med hvilken baggrund, jeg skriver dette indlæg.

Da jeg besluttede mig for at købe en gine, brugte jeg lang tid på at finde ud af fordele og ulemper ved de forskellige modeller, samt forsøgte at sætte mig ind i, hvad jeg kunne forvente af en gine. Jeg besøgte rigtig mange udenlandske hjemmesider og sy-fora – ved at google på “dressmaker’s dummy” kan du få et indtryk af, hvad jeg læste mig til. Jeg fandt hurtigt ud af, at de mest tilgængelige giner på det danske marked var fra det britiske Adjustoform, så jeg besøgte deres hjemmeside. Deres hjemmeside var fyldt med detaljer – også mange flere, end dem jeg kunne finde på forskellige danske forhandleres hjemmesider og ved henvendelse i butikkerne. Hvis du overvejer en adjustform model (lady valet på træfod eller den lyserøde diana), så er det helt sikkert deres hjemmeside du har brug for – bare skynd dig derhen efter du har læst dette indlæg.

En anden taktik, jeg brugte var at spørge alle ældre damer jeg mødte, om de syede – og om de nogensinde havde haft en gine. Det er ikke løgn – jeg brugte det som påskud for at small-talke i tandlægens venteværelse. Hver gang jeg så en voksen kvinde med noget hjemmestrikket/hjemmesyet på – ja, så var jeg der som en bi efter honning. Der findes ingen mere ærlig mening end den, du får fra nogen, der ikke skal stå til ansvar over for en chef. Ekspedienter har jo altid et eller andet motiv ;-) Så spørg, spørg, spørg. Når du snakker om noget, så får du også dannet dine egne forventninger og for stillet skarp på dine egne krav.

Nåja – jeg nåede altså som sagt frem til, at jeg ville have en. Og den skulle være pæn. Ikke alt det plastik-pladder. Heldigt var det, at den eneste model, der passede til mine mål (på det danske marked – de har langt flere på de amerikanske!) var lady valet’en som tilfældigvis også står på en træfod!

Jeg har på ingen måde fortrudt at min gine står på en træfod (!!!!) Den står meget stabilt og er ikke sådan til at vælte rundt med, heller ikke når der hænger et tungt slæb på eller man er ved at “pinne” nåle i den. Så det vil jeg gerne anbefale på det kraftigste.

Jeg havde en illusion om, at det ville blive nemmere at skræddersy kropsnært tøj. Det er (desværre?) kun en delvis sandhed. Det er blevet meget lettere at grovjustere – f.eks. skal jeg altid forlænge overstykker med op mod 6-10 cm og det bliver nemt at indse allerede med papirsmønsterdele. Men når det f.eks. kommer til placering og formning af indsnit – så slår det altså ikke, at man selv prøver modellen på. Som jeg tidligere har snakket om, så kan det selvfølgelig afhjælpes ved at man syer en sloper og fylder ginen ud. Men så mister man jo fleksibiliteten i at indstille ginen når man tager lidt på eller taber sig… Men det vil jeg nu ikke udtale mig yderligere om, da jeg ikke har prøvet det.

Til gengæld er jeg blevet positivt overrasket over, at ginen faktisk har anvendelse i ting, jeg ikke lige havde forestillet mig. Det er blandt andet blevet meget nemmere at placere kantbånd i udskæringer, tjekke placeringer af lynlåse, korrigere sømme så de enten bliver vandrette (f.eks. brystoverskæringer) eller lodrette (sidesømme).  Modsat, synes jeg ikke at ginen har bevist sit værd til isættelse af ærmer. Men ærmer er altså også min mest frygtede syopgave. Det er så umådeligt svært at blive helt tilfreds.

Jeg troede, jeg synes ginen ville være flot til udstilling af mit seneste færdige projekt, men faktisk er det mere som en dum & stum rumbo, der altid står i vejen. Så jeg vil kraftigt anbefale, at man overvejer hvor man kan gemme den af vejen. Min ‘Donna’ står gemt i et hjørne ved siden af min reol.

En gine er en dyr investering, men – hånden på hjertet – så er det den næst-bedste investering, jeg har gjort. Kun overgået af mine overlock – men der er virkelig heller ikke noget, der overgår rush’et ved at få ny teknik. Vel?