Inspireret af en lille chat med den fantastiske Fräulein Frauke, har jeg fundet på at skrive et lille indlæg omkring mine erfaringer med at have en gine til hjælp i syningens kunst. Min snak med Frauke blev i øvrigt affødt af, at jeg havde pushet hende det her link til en samling vintage burda-blade over fjæsbog. Mit sy-niveau er jeg sikker på, at min blog giver et fint indtryk af – så kig dig lidt omkring, så du kan vurdere med hvilken baggrund, jeg skriver dette indlæg.

Da jeg besluttede mig for at købe en gine, brugte jeg lang tid på at finde ud af fordele og ulemper ved de forskellige modeller, samt forsøgte at sætte mig ind i, hvad jeg kunne forvente af en gine. Jeg besøgte rigtig mange udenlandske hjemmesider og sy-fora – ved at google på “dressmaker’s dummy” kan du få et indtryk af, hvad jeg læste mig til. Jeg fandt hurtigt ud af, at de mest tilgængelige giner på det danske marked var fra det britiske Adjustoform, så jeg besøgte deres hjemmeside. Deres hjemmeside var fyldt med detaljer – også mange flere, end dem jeg kunne finde på forskellige danske forhandleres hjemmesider og ved henvendelse i butikkerne. Hvis du overvejer en adjustform model (lady valet på træfod eller den lyserøde diana), så er det helt sikkert deres hjemmeside du har brug for – bare skynd dig derhen efter du har læst dette indlæg.

En anden taktik, jeg brugte var at spørge alle ældre damer jeg mødte, om de syede – og om de nogensinde havde haft en gine. Det er ikke løgn - jeg brugte det som påskud for at small-talke i tandlægens venteværelse. Hver gang jeg så en voksen kvinde med noget hjemmestrikket/hjemmesyet på – ja, så var jeg der som en bi efter honning. Der findes ingen mere ærlig mening end den, du får fra nogen, der ikke skal stå til ansvar over for en chef. Ekspedienter har jo altid et eller andet motiv ;-) Så spørg, spørg, spørg. Når du snakker om noget, så får du også dannet dine egne forventninger og for stillet skarp på dine egne krav.

Nåja – jeg nåede altså som sagt frem til, at jeg ville have en. Og den skulle være pæn. Ikke alt det plastik-pladder. Heldigt var det, at den eneste model, der passede til mine mål (på det danske marked – de har langt flere på de amerikanske!) var lady valet’en som tilfældigvis også står på en træfod!

Jeg har på ingen måde fortrudt at min gine står på en træfod (!!!!) Den står meget stabilt og er ikke sådan til at vælte rundt med, heller ikke når der hænger et tungt slæb på eller man er ved at “pinne” nåle i den. Så det vil jeg gerne anbefale på det kraftigste.

Jeg havde en illusion om, at det ville blive nemmere at skræddersy kropsnært tøj. Det er (desværre?) kun en delvis sandhed. Det er blevet meget lettere at grovjustere – f.eks. skal jeg altid forlænge overstykker med op mod 6-10 cm og det bliver nemt at indse allerede med papirsmønsterdele. Men når det f.eks. kommer til placering og formning af indsnit – så slår det altså ikke, at man selv prøver modellen på. Som jeg tidligere har snakket om, så kan det selvfølgelig afhjælpes ved at man syer en sloper og fylder ginen ud. Men så mister man jo fleksibiliteten i at indstille ginen når man tager lidt på eller taber sig… Men det vil jeg nu ikke udtale mig yderligere om, da jeg ikke har prøvet det.

Til gengæld er jeg blevet positivt overrasket over, at ginen faktisk har anvendelse i ting, jeg ikke lige havde forestillet mig. Det er blandt andet blevet meget nemmere at placere kantbånd i udskæringer, tjekke placeringer af lynlåse, korrigere sømme så de enten bliver vandrette (f.eks. brystoverskæringer) eller lodrette (sidesømme).  Modsat, synes jeg ikke at ginen har bevist sit værd til isættelse af ærmer. Men ærmer er altså også min mest frygtede syopgave. Det er så umådeligt svært at blive helt tilfreds.

Jeg troede, jeg synes ginen ville være flot til udstilling af mit seneste færdige projekt, men faktisk er det mere som en dum & stum rumbo, der altid står i vejen. Så jeg vil kraftigt anbefale, at man overvejer hvor man kan gemme den af vejen. Min ‘Donna’ står gemt i et hjørne ved siden af min reol.

En gine er en dyr investering, men – hånden på hjertet – så er det den næst-bedste investering, jeg har gjort. Kun overgået af mine overlock – men der er virkelig heller ikke noget, der overgår rush’et ved at få ny teknik. Vel?