Mine egne ugler

20110416-173556.jpg

Så blev jeg færdig med Katie Davies projektet. Eller sådan næsten da – uglerne mangler at få øjne. Jeg vil stadig have gule kokosknapper – det eller intet ! – så jeg må vist forbi Guldager og se om de kan være mig behjælpelige.

Jeg fik ret med hensyn til mønsteret. Og selvom jeg tilføjede 6 cm over nederste rib og strikkede næsten 10 cm ekstra til ved brystvidden – så er det stadig ikke blevet heeeeeeelt som jeg kunne have ønsket. Nå, men det kompenserer lidt, at jeg har strikket den meget, meget snæver. Jeg strikkede en str. 3 og den er liiiige lille nok. Men til vinter, så passer den sikkert bedre – hvis jeg da i mellemtiden får lært at ligge rosinerne fra mig. Jeg har små-spist en hel pakke henover dagen fordi jeg er lidt temmelig klattet.

550 g alfa.

Ugletrøje

20110407-212221.jpg
Jeg har købt mønster og garn til denne trøje fra Kate Davies gennem Ravelry.

Jeg strikker den i ‘alfa’ fra Sandnes som jeg har købt hos Lene fra Trøjborg Garn og Strik. Jeg strikker den i en blå-grøn farve, der passer godt til en vintertrøje. Til knapperne håber jeg på at kunne få fat i nogle små, glaserede kokosknapper i gul.

Mønsteret fra Katie Davies lader lidt at ønske. Trøjen er designet til at sidde tæt, alligevel er der i mønsteret ikke angivet hvor/hvornår man skal forlænge for at få den ønskede længde – og så rykker taljen sig jo, hvis man ikke er forudseende nok til selv at korrigere. Det kan kun komme til at se dorsk ud. Det er svært at korrigere, når man ikke har strikket modellen før. Øv. Dertil kommer, at rygtet siger, at mønsteret tilmed har været behæftet med fejl i tidligere udgaver. Jeg er endnu ikke færdig, så jeg tør ikke sige om fejlen er blevet rettet – men det håber jeg, for det er første gang jeg skal strikke snoninger. Og det ville være rigtig kedeligt at skulle pille hele bærestykket op, bare fordi jeg valgte ikke at strikke selekjolen fra DROPS: Den må jeg gemme til næste vinter!

Det går rigtig langsomt med at strikke trøjen, for mit energiniveau er udsat for ekstreme prøvelser lige for tiden i forsøget på at komme ud af det bak-gear mit liv har været i lige siden jeg blev indlagt på hospitalet. Egentlig havde jeg også bestemt mig for at sætte strikkeriet på pause, men jeg måtte sande at jeg virkelig havde behov for et fixpunkt. Og der er intet som krea, der kan tømme hovedet for tanker :-)

Astrid fra Istex

Istex mønstrene er bare SÅ flotte og nemme at forstå. Så med en del tålmodighed er ‘Astrid’ blevet til. Her i farver efter eget påfund. Garn og opskrift kan fåes hos netgarn, der også har masser af farver på lager af både alafoss lopi og lett lopi (det er førstnævnte, der er brugt herunder).

20110331-135600.jpg

Billedet ovenover er set bagfra.

Bæltet her har jeg selv fundet på (rib med retstrikkede kanter). Der var nemlig en masse rød (faktisk også lilla) tilovers og så kan man jo passende spare en mindre formue på trykknapper. På billedet kan også anes den ene lommekant. Det var sjovt at strikke, fordi det var de første lommer, jeg nogensinde har strikket. Selvom mine vrangpinde til lommerne ikke blev helt så jævne som mine retpinde, så fortryder jeg på ingen måde, at jeg ikke strikkede dem om. Efter en enkelt omgang i vask, så ses det meget, meget lidt. Og de sidder jo også på et næste usynligt sted – så tak til min strikkelæremesterinde, for at opfordre mig til at være ligeglad og bare strikke videre :)
20110331-135826.jpg

Jakken går til midt på lægen og kan sagtens bruges som forårsjakke når det ikke blæser for meget. Vind går lige igennem, så det kræver en langærmet cardigan under.

Et fantastisk vellykket projekt i alle detaljer – også den, hvor jeg skulle klippe hele strikken op i midten og sy kanterne til. Uhh åhh hvor en nervepirrende manøvre. Jeg syede frem og tilbage i vrangmaskerne 4-5 gange; jeg skulle bare ikke risikere noget.

Mere Istex-strik

Istex vesten jeg tidligere har vist synes jeg lykkedes rigtig godt strikkemæssigt med farver og fasthed. Sådan taget i betragtning, at det var første gang jeg forsøgte mig med fler-farve strik. Jeg strikkede den næsten 20 cm længere end mønsteret og strikkede en str. M svarende til den, jeg havde prøvet i butikken – alligevel var den lidt for vid over hoften og en anelse til den korte side. Det måtte kræve et forsøg til, hvilket resulterede i sweateren her til venstre. Og hvor er det dejligt med hjemmestrik, der passer i længden og i ærmerne. Og ja – det ene ærme er lidt længere end det andet: Så kan man lære ikke at holde tal på omgangene. Dovenhed svarer sig ikke – kun ægte dovenhed: at gøre det rigtigt første gang. Og den lektie må jeg så bare lære på den hårde måde. Jeg skal nok vise et eksempel på “lesson learned” af en lyseblå, rundstrikket jakke fra istex med opklip og stolper. EN DRØM af en jakke! (Der tilfældigvis også bærer mit navn)

Men det bliver en anden dag….

Rullekanter

Vesten her er strikket i léttlopi garn efter mønster fra Istex. Nederste kant skal strikkes i perlestrik på rundpind iflg. opskriften på en pindstørrelse mindre end kroppen. Det gøres til dels for at forhindre, at strikken ruller – sådan som strikkeprøver i ren glatstrik har det med at gøre. Men det gøres selvfølgelig også fordi det er pænt!
Min manglende rutine udi strikkekunsten gør, at når jeg starter på et nyt stykke (og ikke har et egentlig strikkearbejde at ‘holde fast i’) strikker løsere, end når der begynder at komme tyngde i arbejdet. Det er ikke mere end en enkelt maske på 10 cm, men nok til, at der i dette mønster kommer et uhensigtsmæssigt svaj i strikken. Det har jeg så valgt at justere mønsteret for i den næste jeg strikker – og lad os så se hvordan det går!

Måske er det denne tendens til ‘skæv strikning’, der gjorde at kanten alligevel rullede, da jeg nåede over i glatstrik. Heldigvis ikke mere end at det kunne fikses. Her følger opskriften på at glatte en rullende sweater ud:

1 stk håndklæde
2 (evt. flere) rustfrie(!)  maskeholdere eller et antal store sikkerhedsnåle
Et vådt strikke emne

Sweateren placeres på håndklædet og bunden fæstnes til håndklædet med maskeholderne. Derefter rulles håndklædet og sweateren hårdt sammen – startende fra bunden.

Når sweateren er gennemtør skulle problemet gerne være løst! Ovenstående lille handy tip kommer fra min søde nabo.

Er jeg gammel nok til at blive abonnent på Familiejournalen?

Med en lille skabsroyalist i maven- okay en stor en: Jeg pjækkede totalt da Frederik og Mary skulle giftes!  – burde det ikke ligge mig så fjernt at dykke i de kulørte blade. Men for mig bliver den slags blade næppe andet en vente-værelses-læsning. Over en bred kam, så er det altså en omgang voksen-pixi læsning det meste af det. 

Så nej, jeg bliver nok ikke abonnent på Familiejournalen lige med det første. Selvom indholdet i bladet jo strækker sig over både håndarbejde og mad! Nå, men når det nu ikke ligger lige for de næste par år, så kan man jo glæde sig over, at de er så søde at lægge deres strikkeopskrifter på nettet til fri afbenytning. Så jeg strikkede den her: Perlestrikket Vest – endda i to farver. Her er den i en støvet rosa:

Kan man strikke en broche?

At strikke er næppe det, jeg har gjort det mest i. Da jeg fik ideen til de her små brocher, måtte strikketøjet dog frem. Jeg strikkede 3 nøgler uldgarn op og valkede det sammen med håndklæderne en tirsdag aften – det krævede et par gange i maskinen før strikket blev tæt nok til at man kunne klippe i det. Det er nemlig sådan, at hvis strikketøjet ikke har fået lov at arbejde nok i valkningen, så bliver kanterne let flossede. Det gør det svært at få et rent udtryk.

Bagefter måtte jeg skaffe noget broderigarn – og lære at lave franske knuder og få et pænt finish i fransk broderi.

Bag på brochen har jeg monteret en rustfri brochenål så brochen er klar til at blive båret uden på frakken eller som pynt på en hat. Koster 50 kr. plus forsendelse.

Til dem, der nærstuderer billedet: Ja, det er retstrik.